Det er vigtigt at få tjekket, om årsopgørelsen ser korrekt ud, uanset om du får penge tilbage i skat eller har en restskat at betale. Man har pligt til at sikre, at indkomst og fradrag er rigtige, også de fortrykte felter som fx den indberettede løn fra arbejdsgiver. Der er en frist til 1. maj 2025 til at rette i årsopgørelsen. Selvstændige erhvervsdrivende har en frist til den 1. juli 2025.
Skal du have penge tilbage, kan du se frem til at modtage dem fra 25. april 2025 og frem. Hvis du får en restskat, er det i år en særlig god idé at få den betalt hurtigst muligt på grund af markant højere renter end markedsrenterne.
“Det er ikke alle fradrag, der automatisk kommer med på årsopgørelsen. Det er dit eget ansvar at sikre, at fradragene og indkomsten bliver medtaget, ligesom du har pligt til at kontrollere, om tallene er korrekte – også de ”fortrykte” på årsopgørelsen, som fx lønnen og renterne. Min anbefaling er at gennemgå alle beløb, så du både sikrer dig at betale den korrekte skat og undgår at gå glip af mulige fradrag – og selvfølgelig også tjekker, om indkomsten er rigtig,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC i en pressemeddelelse, og fortsætter:
“Får man en restskat, bør man få den betalt hurtigst muligt. Man får ikke fradrag for sine renter hos Skat, så dag-til-dag-rentesatsen på 5,3 % svarer til et lån på ca. 8 % for de fleste. Efter 1. juli 2025 stiger renten til 7,3 %, svarende til en rente på knap 11 % før skat, så det er vigtigt, hvis muligt, at få den betalt inden.”
Nedenfor følger de mest væsentligste fradrag, som er en god idé at gå igennem:
Servicefradrag
Du kan du trække op til 11.900 kr. fra pr. person over 18 år i husstanden i servicefradrag, dvs. ydelser som rengøring, børnepasning, almindeligt havearbejde mv. Arbejdet, som er udført i 2024, skal være betalt senest 28. februar 2025. Se den fulde liste på Skattestyrelsens hjemmeside: https://skat.dk/borger/fradrag/servicefradrag/servicefradrag.
Du kan kun få fradrag for arbejdslønnen - ikke for materialer, ligesom det er betingelse, at betalingen er sket elektronisk, fx via netbank. Betaling kontant giver ingen fradrag. Fradraget indberettes i rubrik 461.
Kørselsfradrag
Hvis din samlede kørsel mellem hjem og arbejde overstiger 24 kilometer pr. dag, kan du få fradrag for befordring ud over de 24 km. Dette fradrag står ikke automatisk til indregning på din årsopgørelse for 2024, og du skal derfor selv oplyse fradraget til Skattestyrelsen på grundlag af det konkrete antal dage, hvor du har transporteret dig til og fra arbejde. Hjemmearbejde giver ingen befordringsfradrag.
Befordringsfradraget er 2,23 kr. pr. km ud over 24 km i 2024, dog kun 1,12 kr. pr. km for kørsel ud over 120 km. dagligt, medmindre du bor i en såkaldt yderkommune, hvor satsen udgør 2,47 kr., også efter de 120 km. Fradraget skal som udgangspunkt beregnes ud fra det faktiske antal kørte kilometer fra din officielle adresse ad den normale faktisk kørte rute, hvilket ikke nødvendigvis er den korteste rute. Det kan fx være hurtigere at tage ringvejen uden om byen end at køre den kortere, men langsommere tur gennem byen. Tjek derfor kilometertælleren, når du holder i din indkørsel og igen, når du holder ved din arbejdsplads; og husk at opgøre det konkrete antal dage, hvor du har kørt turen til dit arbejde.
Husk, at befordringsfradraget gælder uanset om du kører i bil, tog, bus, på cykel mv. - Det er alene afstanden der gælder, som skal overstige 24 kilometer pr. Dag. Skal du fx over Storebæltsbroen i bil til din arbejdsplads, får du et fradrag på 110 kr. pr. tur, og hvis det sker med tog, så er det 15 kr. pr. tur.
Hvis indkomsten er mellem 313.700 kr. og 363.700 kr., kan man få ekstra befordringsfradrag på 64 pct. af det normale befordringsfradrag. Fradraget er på højst 15.400 kr. og nedtrappes når indkomsten overstiger de 313.700 kr., og bortfalder helt, når indkomsten er 363.700 kr. Fradraget indberettes i rubrik 51.
Kost, logi og småfornødenheder ved forretningsrejse mv.
Er man på rejse i forbindelse med sit arbejde, er der mulighed for at få et fradrag for udgifter forbundet med kost og logi. Man skal være på rejse i mindst 24 timer til et midlertidigt arbejdssted. Derudover skal afstanden fra den sædvanlige bopæl til det midlertidige arbejdssted være så stor, at man ikke har mulighed for at rejse frem og tilbage hver dag og tilbringe natten hjemme.
Det maksimale fradrag er 31.600 kr. i 2024. Du kan også få fradrag for såkaldte småfornødenheder (fx en kop kaffe eller en avis i lufthavnen eller på en tankstation – 143,50. pr. døgn i 2024 – uanset, om du har haft sådanne udgifter eller ej, og selvom din arbejdsgiver har refunderet dine udgifter til dagens tre måltider, men ikke hvis din arbejdsgiver har udbetalt godtgørelse efter en standardsats på 574 kr. i 2024. Se satserne på Skattestyrelsens hjemmeside. Fradraget indberettes i rubrik 53.
Søren Bech siger: ”Min erfaring er, at de 143,50 kr. pr. døgn ofte er et ‘glemt’ fradrag på årsopgørelsen. Man skal ikke dokumentere sine småudgifter, blot skal betingelsen være opfyldt, at arbejdsgiver ikke har dækket disse udgifter, og du ikke har fået en godtgørelse efter standardsatsen. For dem, der rejser meget, kan det godt løbe op i nogle penge, og det svarer til ca. 36 kr. i skattebesparelse pr. rejse - så er udgiften til kaffen og avisen måske betalt.”
Fradrag på privat gæld
Har du lånt penge privat, har du fradrag for renterne. Du kan også få fradrag for stiftelsesprovision, hvis løbetiden er under to år, og hvis stiftelsesgebyret højest udgør 2,5 % af lånets størrelse. Der er særlige regler, hvis provisionen er større end 2,5 % af lånebeløbet. Bor du eksempelvis i lejlighed og deltager i et fælleslån i ejerforeningen, vil renteudgifterne ofte ikke blive indberettet automatisk, hvorfor du skal være opmærksom på selv at gøre dette i rubrik 44. Det er dog en betingelse, at skyldner hæfter direkte for gælden over for långiver, så tjek det lige.
Kontroller pensionsindbetalinger
Sørg for, at indskud på ratepension ikke overstiger fradragsgrænsen på 63.100 kr. i 2024. Det kan fx ske, hvis du både har en arbejdsgiverordning og selv indbetaler privat, eller at du i året har haft flere arbejdsgivere, fordi du har skiftet arbejde. En indbetaling via arbejdsgiver har “forrang” i forhold til en privat indbetaling, så det er den private indbetaling der reguleres, hvis der er betalt for meget. Er grænsen overskredet, bliver du automatisk beskattet af det for meget indbetalte beløb. Du kan også vælge at få overført det for meget indbetalte til fx en fradragsberettiget livrenteordning - kontakt banken eller pensionsselskabet. Du kan fx også vælge at få beløbet tilbagebetalt og dermed ikke få fradrag.
Søren Bech siger: ”Hvert år ser vi desværre mange, som bliver beskattet af for store indbetalinger på rateordningen og ikke får rettet det. Man skal huske, at selvom man ikke har fået fradrag ved indbetaling, beskattes man alligevel ved udbetaling.”
Fradrag for donationer til velgørende organisationer
Hvis du har indbetalt til velgørende formål som fx eksempelvis Røde Kors, Børnefonden, Amnesty International, Kræftens Bekæmpelse, skal du tjekke, om organisationerne har indberettet beløbene til Skattestyrelsen. Du kan nemlig kun få fradrag, hvis organisationerne har indberettet dine bidrag til Skattestyrelsen, og organisationerne er godkendt af Skattestyrelsen. Ved indbetaling skal du oplyse dit personnummer, Du har fradrag for det indbetalte beløb, dog højst 18.300 kr. i alt i 2024. Beløbet indberettes i rubrik 55.
Har du lagt dit lån om i 2024?
Har du omlagt lån i banken, og der er stillet en bankgaranti, så vær opmærksom på, at er der tale om en løbende garantiprovision, da den fx beregnes kvartalsvis forud, er der fradrag, hvorimod der som udgangspunkt ikke er fradrag, hvis der er tale om en engangsprovision, hvor lånets løbetid er 2 år eller mere. Er ”sikringsperioden” dog mindre end 2 år, er der fradrag, selvom lånet løber over flere år. Udgift til stempel og tinglysning, kan dog ikke trækkes fra. Tjek eventuelt med din bank/realkreditinstitut, om de har indberettet alle fradragsberettigede udgifter i forbindelse med din låneomlægning. Fradragsberettigede provisioner mv., som ikke er indberettet, anføres i rubrik 44 med et minus foran.
Søren Bech siger: “Mange har fået lagt deres lån om i 2024, fx dem, der har rentetilpasningslån. Det er en god idé at tjekke, at alle renter og fradragsberettigede provisioner er med på årsopgørelsen. Se også på forskudsopgørelsen for 2025, og kontroller, at du har fået ændret den, så de ”rigtige” renteudgifter kommer med i forskudsregistreringen for 2025. Du kan lige så godt få skattebesparelsen løbende i takt med, at du betaler dem, så din nettoudgift bliver lavere.”
Boligkøb/salg – ejendomsværdiskat mv.
Ved køb af fast ejendom beregnes der som udgangspunkt ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen, men hvis du først flytter ind på et senere tidspunkt, skal du først betale ejendomsværdiskat fra indflytningstidspunktet. Tilsvarende gælder ved salg af fast ejendom, når man flytter ud før overtagelsesdagen. Har du i forbindelse med salg eller køb af en ejendom betalt nogle renter, eller fået nogle renter tilbage i forbindelse med en refusionsopgørelse, skal de også indberettes til Skattestyrelsen. Renteudgifter indberettes i rubrik 44 og renteindtægter i rubrik 31 (som dog er fortrykt).
Børne- og underholdsbidrag
Børne- og underholdsbidrag bliver alene indberettet til Skattestyrelsen, hvis ordningen går via Udbetaling Danmark, men mange fraskilte personer indgår selv bindende aftaler om børne- og underholdsbidrag. Her skal man selv sørge for at fratrække det fradragsberettigede bidrag på årsopgørelsen. Husk i den forbindelse, at ud af det årligt betalte børnebidrag, er et beløb på 2.136 kr. ikke fradragsberettiget i 2024. Hvis I har fælles forældremyndighed, og bor barnet på skift hos jer, så anses barnet for at bo hos den forældre, hvor barnet har folkeregister-adresse. Det er kun den anden forældre, der kan få fradrag for børnebidrag.
Har I hver et barn boende, og har I en skriftlig aftale, om at betale børnebidrag til det barn, som ikke bor hos jer, får I begge fradrag. Det gælder også, selv om betaling sker ved hel eller delvist modregning i det beløb, den anden betaler.
Fradraget indberettes i rubrik 56.
Får du restskat/overskydende skat for 2024?
Dag-til-dag renten på restskat for 2024 er på 5,3 pct og beregnes dag-til-dag fra 1. januar 2025 indtil den dag, du betaler i 2025, dog senest 1. juli 2025. Hvis du betaler efter den 1. juli 2025, beregnes denne dag-til-dag rente ikke, men der lægges i stedet for et fast 7,3 % procenttillæg til din restskat. Skal du have penge tilbage, får du en beskeden rentegodtgørelse på 0,6 %. Renter og procenttillæg til Skattestyrelsen er ikke fradragsberettigede.
Søren Bech siger: “Det er en rigtig god idé at få betalt sin restskat så hurtigt som muligt. Til og med 1. juli 2025 svarer dag-til-dag-renten faktisk til ca. 8 % p.a. før skat for de fleste, og venter du med at betale til efter 1. juli 2025, er vi helt oppe på ca. 11 % p.a. før skat. Det er en meget høj rente sammenlignet med det gældende renteniveau.
Betaler du ikke restskatten senest 1. juli 2025, indregnes restskat op til 24.786 kr. inklusive renter i din forskudsskat for 2026. Skal du betale mere end 24.786 kr. i restskat, skal du betale det overskydende beløb med renter i august, september og oktober 2025.“
Gennemgå tab på aktier og aktiegevinster
Husk at kontrollere, om Skattestyrelsen har de rigtige oplysninger om årets anskaffelser af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser mv. I modsat fald er der risiko for, at du ikke kan få fradrag for tab, når du engang i fremtiden sælger disse. Danske banker har pligt til at indberette dine handler til Skattestyrelsen, så dette er særligt relevant at være opmærksom på, hvis du har dine aktier mv. i en udenlandsk bank/depot. Der er ikke fradrag for tab, hvis aktierne m.v. i udenlandske depoter ikke er indberettet til Skattestyrelsen. En gevinst skal dog beskattes. Gem kvittering for køb af værdipapirer. Kvitteringen kan være vigtig, hvis du sælger papirerne igen.
Har du investeringer i udlandet?
Du skal selv selvangive dine indkomster fra udlandet, fx renteindtægter fra udenlandske bankkonti, aktieudbytte fra aktier i udenlandsk depot og kursgevinster i forbindelse med salg, idet udenlandske banker ikke indberetter sådanne oplysninger til Skattestyrelsen. Der skal måske søges om tilbagebetaling af for meget betalt udenlandsk udbytteskat ligesom man skal huske, at få nedslag i den danske skat for den udenlandske udbytteskat man skal betale, typisk 15 %. Husk også, at der skal betales dansk ejendomsværdiskat af fast ejendom i udlandet, og man i visse tilfælde kan få nedslag for lignende skatter, som man har betalt i det land, hvor ejendommen er beliggende.
Deleøkonomien skal også (delvist) beskattes
Har du lejet værelser ud i din bolig i under fire måneder - “korttidsudlejning”, gennem en platform, som indberetter det til Skattestyrelsen, har du et bundfradrag på 32.300 kr. i 2024. Sker det uden om en platform, er bundfradraget på 12.700 kr. Bor du sammen med flere beboere, og I deler huslejen imellem jer, har I ét bundfradrag til deling. Du kan i stedet for bundfradrag gøre brug af et regnskabsmæssigt fradrag.
Lejer du ud i 4 måneder eller mere, er der tale om “langtidsudlejning”, og så kan du vælge at beregne bundfradrag mv. ud fra reglerne for langtidsudlejning eller reglerne for korttidsudlejning. Hvad der er bedst, skal opgøres i hvert enkelte tilfælde. Prøv at gå ind skat.dk og se reglerne. Indberetning sker i rubrik 37.
Ved sommerhusudlejning er det skattefri bundfradrag 46.100 kr. for indkomståret 2024, hvis der udlejes gennem et bureau, som indberetter til Skattestyrelsen, ellers er bundfradraget 12.700 kr. Lejeindtægt udover det skattefri bundfradrag medregnes kun med 60 %, så er lejeindtægten fx 56.100 kr. og der sker indberetning Skattestyrelsen, skal kun medregnes 6.000 kr. på årsopgørelsen. Indberetning sker i rubrik 37.
Ved udlejning af bil, lystbåd, campingvogn mv. via en platform, og når platformen indberetter til Skattestyrelsen, er der et skattefrit bundfradrag på 11.500 kr. i 2024. Udlejer du en el-, brint- eller hybridbil, har du ret til et bundfradrag på 21.600 kr. i 2024.
Har du ret til det høje bundfradrag, skal du selv beregne din skattepligtige indkomst med den høje sats og rette den skattepligtige indtægt på din årsopgørelse. Indberetning sker i rubrik 20.
Ekstra pensionsfradrag
Her er et fradrag, som du ikke selv skal indberette, nemlig det ekstra pensionsfradrag. Det ekstra pensionsfradrag, som beregnes ud fra din arbejdsgivers og dine egne indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger (fx ratepensioner og livsvarige livrenter), kommer automatisk med på din årsopgørelse, ligesom beskæftigelsesfradraget og jobfradraget. Fradraget, som er et ligningsmæssigt fradrag med en skattebesparelse på ca. 25 %, beregnes ud fra den samlede indbetaling på pensionsordningerne, dog højst 80.600 kr. i 2024.
Fradraget beregnes som en procentdel af dine og din arbejdsgivers indbetalinger til pensionsordninger, dog højst af et beløb på 80.600 kr. i 2024. Er der mere end 15 år til folkepensionsalderen, er procenten 12 % af det indbetalte beløb, dog højst 9.672 kr. Er der 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, er procenten 32 % af det indbetalte beløb, dog højst 25.792 kr. Samlet set betyder det, at hvis der betales topskat i indbetalingsåret, kommer den samlede skattebesparelse op på ca. 55 %, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, og helt op på ca. 60 %, hvis der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen.
Søren Bech siger: ”Med det ekstra pensionsfradrag på indbetalinger op til 80.600 kr. kommer skattebesparelsen på denne del op på et højt niveau. Skattebesparelsen er faktisk højere end den skat, der p.t. skal betales, når pensionen kommer til udbetaling – selv hvis man betaler topskat på det tidspunkt.
I 2026 får vi en mellemskat, som gør, at topskattegrænsen rykkes til forventet minimum 820.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Personer, der i 2025 tjener mellem 665.000 kr. (topskattegrænsen i 2025 før arbejdsmarkedsbidrag) og ca. 820.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, bør overveje at indbetale ekstraordinært på pensionsordningen i 2025 via arbejdsgiver for at få fradrag for indbetalingen i topskatten i 2025. I 2026 falder skattebesparelsen til ca. 44,5 % i intervallet for mellemskatten.”
Tillægslån i boligen eller restskat?
Omkring 720.000 boligejere har fået besked om, at de har fået en for stor skatterabat som følge af, at en nedgang i fx grundskylden i forhold til 2023 ikke er modregnet i en skatterabat på ejendomsværdiskatten. Netto har de derfor fået en for stor skatterabat, både for 2024 og 2025.
De boligejere, der automatisk er tilmeldt indefrysningsordningen, kunne få et tillægslån med rente fra 2025. Det kunne man dog fravælge inden den 10. januar, hvilket ca. 250.000 boligejere har gjort. Tillægslånet kommer til at fremgå af årsopgørelsen for 2024 i marts 2025.
Hvis man fx har fået en for stor skatterabat på 2.000 kr., kan man betale den for 2024 i marts 2025 med tillæg af en rente på 2,66 % fra 1. januar 2025. Venter man med at betale de 2.000 kr. til årets udgang, udgør renten 53,2 kr. Renten er ikke fradragsberettiget. Den for store skatterabat for 2025 pålægges også rente, men først fra 1. januar 2026.
Betaler man ikke den for store skatterabat, og er man tilmeldt indefrysningsordningen, får man automatisk et tillægslån, som forrentes og forfalder til betaling senest ved salg af ejendommen.
“Digitale stopklodser”
Skattestyrelsen har låst nogle felter på årsopgørelsen, som man ikke selv kan ændre. Et eksempel er lønindkomst. Herudover er der indført nogle digitale stopklodser, som aktiveres, hvis der indtastes noget atypisk, fx et befordringsfradrag, hvis man udelukkende har været på overførselsindkomst. Det er navnlig kørselsfradraget, rejsefradraget og fradrag for dobbelt husførelse, der er under “luppen”, og hvor der ofte begås fejl.
Man kan godt komme ud for den situation, at man skal lede efter, hvor et fradrag skal indtastes. Det skyldes, at årsopgørelsen er “skræddersyet” til den enkelte borger ud fra en vurdering af, hvad der er relevant.
“Det kan godt være lidt af et puslespil at komme igennem årsopgørelsens rubrikker, og selvom den er godt udviklet af Skattestyrelsen, kan man godt komme i tvivl om, det nu er rigtigt. Fx: Skal jeg anføre et minus foran et fradrag? Kan der i samme rubrik både være et minus og et plus (som ikke skal anføres)? Nogle gange er der en lille vejledning til rubrikken, man kan trykke på for at få hjælp.”
“Det er altid en god idé efter en indtastning af ændrede oplysninger at gennemgå årsopgørelsen igen for at tjekke, at den er korrekt – det kan jo ske, at man er kommet til at indtaste et tal med forkert fortegn. Så tjek den igen, inden den lægges ned i skrivebordsskuffen. Det er samtidig en god idé lige at kaste et blik på din forskudsregistrering for 2025 for at se, om den skal ændres, fx fordi du har lagt lån om i 2025,” slutter Søren Bech.
