Erkender ‘nedsmeltning’ i TV 2-program

Julie Møller

196 uger siden

|

23/03/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det var ‘nedsmeltning’ for åben skærm, erkender hovedpersonen selv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I efteråret gik otte studentermedhjælpere på B.T til ledelsen og fortalte om grænseoverskridende og sexistisk adfærd fra deres redaktør.

Redaktøren fik en advarsel og fik efterfølgende lov til at beholde sit job. Hele gruppen af studentermedhjælpere blev kollektivt fyret. Det skete ifølge chefredaktør Michael Dyrby, fordi avisen har besluttet at erstatte deres funktion med robotter.

Det skriver Fagbladet Journalisten.

Chefredaktør Michael Dyrby var i søndags på besøg i TV 2 News-programmet Presselogen for at fortælle om sagen. 

I en mail til de ansatte på B.T., som er sendt efter programmet, erkender chefredaktøren, at det ikke gik godt. Faktisk var der tale om ren nedsmeltning, ifølge hovedpersonen selv.

Mailen er Ekstra Bladet kommet i besiddelse af, og her står der blandt andet:

“Jeg så det samme som jer i søndagens presseloge – eller rettere, jeg oplevede det fra første parket. Det var en katastrofe – en nedsmeltning – en chefredaktør, der blev udstillet, så det gjorde ondt," starter han mailen.

I programmet stillede både chefredaktør på Politiken, Anne Mette Svane, og Ekstra Bladets chefredaktør, Kristoffer Eriksen, spørgsmål til Michael Dyrby om hans håndtering af sagen

I malien til de ansatte på B.T uddyber, at han var dårligt forberedt og sagde “forkerte ord og sætninger.”

Dårlig håndtering

Michael Dyrbys håndtering af sagen har også fået kommunikationsrådgiver Anna Thygesen og ekstern lektor i krisekommunikation Lasse Laursen til at kalde hele processen rigtig uheldig. Det gør de i podcasten Ugens krise.

Det skyldes blandt andet, at Michael Dyrby ikke har ville udtale sig om sagen før i søndagens program på TV 2 News. 

"I krisekommunikation har vi noget, der hedder Golden hour rule. Du skal fandeme hurtig ud. Her gør man det modsatte. Man er ude og købe sig tid," forklarer Lasse Laursen og uddyber, at han er overbevist om, at Michael Dyrby har valgt at afvente og se, om andre kriser og historier ikke vil fylde mere i mediebilledet. 

Du kan lytte til deres analyse af Michael Dyrbys håndtering af sagen her.