Enlig mor fra Nordjylland med held i sprøjten: 200.000 kroner rigere

Henrik Rothenbücher

114 uger siden

|

10/10/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En enlig mor til 2 fik i den grad noget at juble over, da hun på en enkelt dag fik lidt over 200.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

”Jeg spillede for 50 kroner mandag aften, og der vandt jeg 125 kroner. Dem spillede jeg så for igen, og så vandt jeg over 200.000 kroner,” fortæller kvinden med et stort grin.

200.000 kroner er mange penge, men kvinden gættede så også resultatet af 12 e-sports-kampe, otte fodboldkampe og tre håndboldkampe - uden at misse en eneste.

”Jeg var helt i chok, da jeg fik beskeden tirsdag aften. Det er jo skørt! Det er jo helt vildt sindssygt! Jeg har da spillet før, hvor jeg tænker, at det havde givet mere mening, hvis jeg havde vundet på dem. Det er jo held, det her!” udbryder hun.

Og der ER selvfølgelig også held med i spillet, men det er tydeligt, at det alligevel ikke er det rene held, der er i spil: Kvinden fra Nordjylland ved rent faktisk, hvad hun snakker om!

”Jeg interesserer mig en del for e-sport, og jeg har da undersøgt tingene. Det er en af de store turneringer, de er i gang med, og det er sådan med CS-GO, at mens det godt kan være lidt risikabelt med de små turneringer, der ikke betyder noget, så er den rimeligt sikker med de store. Og jeg har sat mig ind i, hvem der er favoritter!” siger hun med henvisning til computerspillet ’Counter Strike Global Offensive.’

Og så griner hun. Hun har da godt bemærket, at hendes interesser mere matcher dem, som hendes mandlige venner har, end dem, som veninderne har.

”Jeg synes måske også, at drengenes hobbyer er lidt federe end pigernes. Der er i hvert fald ingen af mine veninder, der gider sidde og se CS-GO lørdag aften – men det er altså megafedt!” siger hun.

Nervepirrende aften

Selv om alle 23 tegn på kuponen således blev sat efter nøje overvejelse, så det var det tæt på at gå galt flere gange undervejs.

CS-GO-kampen mellem FaZe og GamerLegion blev først afgjort i overtiden, og i to af de syv fodboldkampe faldt det afgørende mål først langt inde i dommerens tillægstid, endda efter at det valgte hold havde været bagud undervejs i kampen. Det skete både for Udinese i Italien og for Rayo Vallecano i Spanien.

Det opdagede kvinden dog først efter, at kampene var færdige.

”Jeg havde rimeligt travlt på arbejde, så jeg fulgte ikke med i kampene undervejs, men jeg fik da lidt info, når jeg lige fik tændt for fjernsynet og så var det mere sådan ’nå, så endte den kamp, det var vist noget med, at jeg havde den på også-agtigt’,” fortæller hun.

Selv om det var den anden kupon i træk, som hun vandt på, så har hun ikke tænkt sig at sige ’alle gode gange tre’ og satse hele puljen endnu engang.

”Haha, nej! Jeg HAR allerede trykket på ’udbetal’. Men jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad jeg skal med dem. Udover at jeg lige har lige bestilt en ny cykel. Jeg kan godt lide at cykle,” siger hun.

”Og måske kunne jeg også godt finde på at købe billet til en stor CS-GO-turnering,” tilføjer hun.

Sådan så vinder-kuponen ud:

Counter Strike Global Offensive:

1, 1,95, Bad News Eagles – Eternal Fire, 1

2, 1,15, G2 - ECSTATIC, 1

3, 1,15, Cloud9 – B8, 1

4, 1,15, FaZe – GamerLegion, 1

5, 1,6, Ninjas in Pyjamas – Astralis, 1

6, 1,3, Outsiders – Monte, 1

7, 1,08, Vitality – FANTASY, 1

8, 1,25, Heroic – SAW, 1

9, 1,45, ENCE -HEET, 1

10, 1,75, MOUZ – OG, MOUZ vinder et map.

11, 1,08, Natus Vincere – Illuminar,1

12, 1,55, BIG – Sangal, 1

Fodbold:

13, 2,1, FC Nordsjælland – Randers, 1

14, 1,75, Leicester – Nottingham Forest, 1

15, 2,25, Verona – Udinese, 2

16, 1,67, Rayo – Elche, 1

17, 1,18, Stabæk – Asane, 1

18, 1,18, AEK Athen – Ionikos, 1

19, 1,25, CSKA Sofia – Pirin Blagoevgrad, 1

20, 1,13, Valur – Fram, 1

Håndbold:

21, 1,28 Elverum – Drammen, 1

22, 1,27, Balingen-Weilstetten – HC Motor, 1

23, 1,12, Grosswallstadt – HSG Konstanz, 1