ENDELIG bryder han tavsheden: Kong Frederik lægger for første gang ord på krisen

Nicolai H

2 timer siden

|

04/03/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De kongelige er typisk tavse i de politiske debatter - men nu fik kongen endelig sat ord på situationen

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været spekulationer, men ingen udtalelser – indtil nu.

Under deres statsbesøg i Finland valgte kong Frederik og dronning Mary tirsdag formiddag for første gang at kommentere på verdenssituationen, i forbindelse med alt fra Donald Trump og Grønland, til den fortsat eskalerende krig i Ukraine.

En forandret virkelighed

Da en journalist spurgte til emnet, tog kong Frederik ordet og bemærkede, at situationen i verden er i konstant forandring.

"Det er der mange, der har holdninger til og udtaler sig gerne om. Herfra synes jeg, at det er en forandret virkelighed, vi lever i, og den skifter næsten dagligt i disse dage, og den er vi selvfølgelig også meget obs på fra vores side og følger ligesom alle andre i den vestlige verden gør," sagde kong Frederik ifølge BILLED-BLADET.

Et stærkt nordisk bånd

Statsbesøget i Finland blev også et naturligt udgangspunkt for kongeparrets udtalelser. Kong Frederik fremhævede venskabet mellem de nordiske lande og den fælles historie, de deler.

"Vi synes, at det er meget behageligt at være blandt en nordisk bror som Finland - et land som har haft virkeligheden tæt på sig i mange, mange år," sagde kongen.

Dronning Mary tilføjede kort, men præcist:

"Vi står stærkere, når vi står sammen."

Flere gange undervejs i samtalen gjorde kong Frederik det klart, at både han og dronning Mary følger med i udviklingen og tager situationen alvorligt.