Eksperter: Det bør ikke få lov at genåbne endnu

Henrik Rothenbücher

225 uger siden

|

31/07/2020
Indland
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Der skal snart tages hul på fase 4 af genåbningen af Danmark, og det betyder, at flere ting kommer til at åbne op. Dog er der særligt en ting, som ekspreterne mener, bør vente med at åbne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi er efterhånden ved at nærme os det tidspunkt, hvor fase 4 af Danmarks genåbning skal til at begynde.

Det har nemlig hele tiden været aftalen, at fase 4 skulle begynde i august, og derfor skal de danske politikere snart samles, for at forhandle diverse aftaler på plads.

Et af de områder der blev bedt om at vente til fase 4, er nattelivet, hvor de fleste diskoteker fortsat holder lukket. Tidligere på måneden slog de fast, at de var mere end klar til at åbne op igen, og at de kunne gøre det på få døgn.

De bør vente

Det er dog ikke sikkert, at nattelivet skal gøre sig alt for klar, for flere eksperter mener nemlig, at det vil være en rigtig dum ide at åbne op for nattelivet igen.

“Både natklubber og diskoteker skal vi holde igen med. Det er et af de risikoområder, hvor man på papiret kan sætte regler op, men som er meget svære at overholde og derfor kan udvikle sig til supersprederbegivenheder,” lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i Immunologi på Københavns Universitet til Information.

Jan Pravsgaard Christensen er langt fra den eneste, der mener, at man skal vente med at åbne diskotekerne. Således mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematik ved Roskilde Universitet, at man særligt hen mod efteråret skal passe på, da smitten vil have lettere ved at sprede sig, og derfor vil man se endnu flere udbrud.

Også professor i Virologi Allan Randrup Thomsen har udtalt sig til Information, hvor han fortæller, at man ikke bør åbne op for natklubberne, når smittetallene ser ud som de gør lige nu.