Efter kæmpe skandale: Nu hagler kritikken ned over TV2

Jesper Bengtson

91 uger siden

|

22/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV2 modtager nu voldsom kritik i kølvandet på en specifik episode, der udspillede sig forrige fredag aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kritikken kommer på baggrund af, at man forrige fredag flere gange kunne se reklamer for spilfirmaer på skærmen, mens man sad og så ‘X factor’.

Det er noget, der har fået Center for Ludomani til at reagere. Ifølge dem hører det ingen steder hjemme, at man hele tre gange kunne støde på en reklame for et spilfirma, mens der kørte et populært familieprogram over skærmen.

Sådan har de udtalt til Journalisten.

Henrik Thrane Brandt, centerleder, forklarer hvorfor det er et stort problem, at der bliver markedsført for spilfirmaer, mens der kører et tilforladeligt familieprogram på skærmen:

“TV 2 bør have en opmærksomhed på, at det er et stort problem. De er medvirkende til at normalisere pengespil. At det er harmløs underholdning. Det er det, der sker, når det forbindes med et familieprogram som ’X Factor’. Og vi ved, at markedsføringen har en betydning for ludomani”, udtaler han.

Selvom det er spilfirmaerne, der selv vælger, at deres reklamerer skal placeres, når der kører ‘X factor’, så finder Center for Ludomani det enormt malplaceret, at spilreklamerne er til stede på det tidspunkt.

Center for Ludomani mener, at TV2 helt afgjort har et ansvar. TV2’s kommercielle direktør, Stig Møller Christensen, henviser som modsvar dertil, at spilreklamer ikke er ulovlige i Danmark:

“Vi lytter selvfølgelig til kritikken fra Center for Ludomani. Det er en relevant debat, hvordan vi og andre medier bør forholde os til reklamer. Spilreklamer er tilladt i Danmark, og de er blandt andet med til at finansiere store sportsrettigheder og andet dansk kvalitetsindhold på TV 2”, forklarer han.