Efter historisk høje mælkepriser: Arla øger omsætningen markant

Mathias Nielsen

121 uger siden

|

30/08/2022
Indland
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Arla har haft et historisk godt første halvår af 2022.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mejeriprodukter som mælk og ost er blot nogle af de ting, som er steget eksplosivt i løbet af 2022. En liter økologisk mælk koster omkring 15 kroner lige nu, hvilket er cirka 3-4 kroner mere end normalt.

Ganske vist lyder 3-4 kroner måske ikke af så meget, men den procentuelle stigning er ret høj. Arla har flere gange hævet mælkeafregningen til landmændene i løbet af året, hvilket har ført til højere priser på mælk i supermarkedet.

Men de stigenede priser har varmet godt i Arlas omsætning for første halvår af 2022. Hvor omsætningen i 2021 lå på omkring 40 milliarder kroner efter første halvdel af året, er den i år oppe på 47,5 milliarder kroner, oplyser mælkegiganten. Det er en stigning på 7,5 milliarder kroner.

Arla Foods forventer dog ikke at kunne fortsætte i samme boldgade lang tid endnu. For med de stigende priser på ikke bare mejeriprodukter, men fødevarer generelt, så har forbrugerne ændret sine vaner markant, hvilket Arla også har noteret sig i sit regnskab.

Dette til trods, så forventer Arla Foods, at helårsomsætningen for 2022 vil runde de 100 milliarder kroner, hvilket i givet fald vil være første gang nogensinde.

Som sagt er afregningsprisen til landmændene steget i løbet af i år. Afregningsprisen endte på 4,08 kroner per liter, inklusive tillæg, i starten af august måned, hvilket samlet set er en stigning på 72 procent gennem det seneste halvandet år.

Andelsselskabet Arla begrunder den stigende mælkeafregning med de stigende salgspriser, men også af udviklingen i Arlas indtjening. Gennem længere tid har landmændenes mælkeproduktion nemlig været svagt faldende.