Efter 40 år trækker Henning sig som kunde hos velkendt udbyder: Priserne er blevet groteske

Nicolai H

12 uger siden

|

25/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 70-årige pensionist kalder de evigt-stigende priser hos udbyderen “helt groteske”

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter fire årtier som trofast kunde hos YouSee har 70-årige Henning Böhm fra Slagelse fået nok.

Prisernes uafbrudte himmelflugt har fået pensionisten til at skifte teleleverandør og sige farvel til sit mangeårige teleselskab.

"Jeg synes ikke, det er rimeligt, at prisen for YouSee bare stiger og stiger. Det er helt grotesk," siger Henning Böhm, der har været kunde hos selskabet siden 80’erne, til B.T.

Dengang gik selskabet under navnet Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS), men i tidens løb blev det til TeleDanmark og senere TDC, før det fik sit nuværende navn, YouSee.

Henning har både haft fastnet, mobilnetværk, bredbånd og tv-pakker gennem selskabet, men den seneste varsling om prisstigninger på tv-pakker fra januar 2024 blev dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Prisstigninger på tv-pakker

Fra 1. januar 2025 stiger priserne på YouSee’s tv-pakker med 20-50 kroner om måneden, hvilket betyder, at de op imod 900.000 tv-kunder hos selskabet kan se frem til en årlig ekstraregning på mellem 240 og 600 kroner. For Henning Böhm var det for meget at sluge.

Henning har allerede taget affære ved at skifte sit mobilabonnement til et billigere selskab. Skiftet træder i kraft 1. oktober, og Henning kan nu se frem til at spare 100 kroner om måneden. Han er også på udkig efter en ny leverandør af tv-pakker, så han kan skære yderligere ned på sine omkostninger.

Kritik på Trustpilot

Henning har ikke kun taget kampen op ved at skifte selskab. Han har også delt sin utilfredshed på Trustpilot, hvor han kritiserer både priserne og YouSee’s kundeservice. Henning finder det svært at komme i kontakt med selskabets kundeservice, hvilket yderligere har forstærket hans frustration.

Hos YouSee er man klar over, at prisstigningerne ikke falder i god jord hos alle.

"Vi sætter naturligvis stor pris på vores trofaste kunder, men det er ingen hemmelighed, at priserne er steget henover de seneste år," lyder det i et svar fra YouSee til Hennings kritik.

YouSee: For tidligt at vurdere opsigelser

Spørgsmålet om, hvorvidt Henning Böhm er en del af en større tendens blandt YouSee’s kunder, er stadig uvist.

YouSee oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvor mange kunder der har opsagt deres abonnement som følge af prisstigningerne. Kunderne vil nemlig først modtage deres varsel om prisstigningen i oktober