Dyrlæge afslører: Nikotinposerne er ikke det største problem for hundene

Kamille Isaksen

1 minut siden

|

07/10/2024
Indland
Foto: Wikimedia Commons
Dyrlæge advarer samtlige hundeejere om skadeligt stof.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nikotinposer er blevet et stigende problem i den danske natur, og det har fået både hundeejere og dyrlæger til at reagere.

De små hvide poser, der ofte ender på gader, i hække og græsplæner, udgør en alvorlig sundhedsrisiko for nysgerrige kæledyr, der nemt kan forveksle dem med noget spiseligt.

Men det er ikke kun nikotin, der udgør en trussel for hundene.

Ifølge dyrlæge Rikke Fast fra Viborg er der et andet stof, som er mindst lige så farligt – og det er mere udbredt, end man skulle tro.

Det er ikke uden grund, at mange hundeejere udtrykker deres bekymring over nikotinposer i naturen.

Tinna Larsen fra Hedensted, som selv er hundeejer, har startet et borgerforslag om et nationalt forbud mod salg og brug af nikotinposer.

Sådan skriver TV Midtvest.

For hende og mange andre er problemet ikke kun, at poserne bliver brugt i stigende grad, men også at de havner på steder, hvor kæledyr let kan få fat i dem.

Et stof forårsager lige så mange forgiftninger som nikotinposer

Mens fokus i øjeblikket er rettet mod nikotinposerne, afslører dyrlæge Rikke Fast, at de hvide poser slet ikke er den største udfordring.

Ifølge hende er hash faktisk lige så udbredt i de forgiftningstilfælde, hun ser på klinikken.

“Vi har flere hunde inde, som har spist hash, og det sker lige så ofte som med nikotinposer,” fortæller hun og forklarer, at begge dele tiltrækker hundene på grund af deres søde duft.

Hun påpeger, at mange hundeejere ikke er opmærksomme på, hvor udbredt hash er i deres nærområde.

“Vi har haft hunde, der har fundet hash i hække, ved gymnasier, i skove eller endda i opgange,” forklarer Rikke Fast.

Hun understreger, at hash kan ligge overalt, hvor hundene bliver luftet, og at problemet ikke kan begrænses til bestemte områder.

Mens nogle hundeejere ønsker et totalforbud mod nikotinposer, mener Rikke Fast, at der bør tænkes i alternative løsninger.

Hun foreslår blandt andet et pantsystem, der kan motivere folk til at aflevere deres brugte nikotinposer korrekt i stedet for at smide dem i naturen.

Ifølge dyrlægen er det nemlig ikke realistisk at opdrage hunde til at holde sig fra potentielt farlige ting i naturen, da de naturligt oplever verden gennem deres næse og mund.

Så næste gang du skal ud og gå en tur med din hund, bør du være ekstra opmærksom på både nikotinposer og hash.