Du betaler: Så meget har strejken kostet SAS

Mathias Nielsen

123 uger siden

|

14/07/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
SAS bløder dagligt millioner af kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For godt en måned siden kunne en tilfreds finansminister Nicolai Wammen (S) meddele, at den danske stat ville eftergive gæld for knap 3,5 milliarder kroner til det kriseramte flyselskab.

Til gengæld skulle man have en større ejerandel. Det kunne man nemt få, for Sverige, som også ejer en del af selskabet, ville nemlig ikke skyde flere penge i SAS.

Ondt er dog blevet værre siden da, for i starten af juli måned kom det frem, at SAS ikke kunne nå til enighed med sine piloter om en ny overenskomst.

Derfor ville piloterne indlede en strejke, som ville ramme flyselskabet ganske hårdt. Og det har den bestemt også gjort. Nu, under 14 dage efter strejken begyndte, kan SAS nemlig konstatere, at strejken har været ganske dyr for flyselskabet.

Indtil videre har strejken således kostet et sted mellem 700 og 900 millioner kroner. Det oplyser SAS i en børsmeddelelse.

SAS anslår, at det daglige tab som følge af strejken er på 70-90 millioner kroner, og dermed kan den samlede regning allerede i denne uge runde en milliard kroner.

Ligeledes frygter SAS, at strejken i værste fald kan koste selskabet sin eksistens. Det vil sige, at det maksimalt vil tage 50 dage med strejke før de 3,5 milliarder kroner fra den danske stat er væk. 

- Strejken sætter succesen med kapitel 11-processen og i sidste ende virksomhedens overlevelse på spil,” siger Anko van der Werff, President & CEO i meddelelsen. 

Kapitel 11-processen er en juridisk proces for finansiel omstrukturering udført under overvågning af en amerikansk føderal domstol.

Det vil sige, at SAS’ plan om rekonstruktion kan være truet af strejken. Senere torsdag skal SAS mødes med SAS Pilot Group i Stockholm og forhandle videre omkring en ny overenskomst, som altså skal være på plads før strejken kan ophøre.