Efter en forholdsvis mild periode for årstiden vender frosten for alvor tilbage i weekenden med temperaturer ned til to-cifrede minusgrader.
Samtidig melder DMI også om sne flere steder i landet, og det betyder risiko for glatte veje, risiko for sammenstød og farlige situationer på vejene.
Sådan skriver Alm. Brand Forsikring i en pressemeddelelse.
Lis Katz Krefeld, skadedirektør i Alm. Brand, opfordrer derfor bilister til at udvise ekstra forsigtighed:
"Frost og glatte veje kan skabe uforudsigelige situationer. Veje, der ser tørre ud, kan være spejlglatte, især på broer, i skyggefulde områder eller langs åbne strækninger. Derfor er mit bedste råd: Sænk farten, hold ekstra afstand og sikre dig, at bilen er klar til vintervejret – det gælder især at have vinterdæk på,” siger hun og tilføjer:
”Der er ekstra mange biler på vejene i weekenden, når vinterferien slutter for de fleste. Det kombineret med glat føre er der en god grund til at være ekstra opmærksom, når du skal ud og køre,” siger Lis Katz Krefeld.
Gode råd
Tænk dig godt om når du kører og sænk farten.
Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen
Har du sommerdæk på, så skal du være meget forsigtig, og vi anbefaler, at du lader bilen stå og tager det offentlige
Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon
Medbring varmt tøj, sko og handsker
Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast
Medbring startkabler, værktøj, stik
Hav telefonnummeret med på vejhjælp, hvis du får brug for det