DMI: Varmen er på vej

Henrik Rothenbücher

257 uger siden

|

17/12/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En varmfront er på vej ind over Danmark, og det betyder, at temperaturen kommer til at stige. I dag vil der være mulighed for at få tocifrede temperaturer i dele af landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke rigtigt til at mærke, at vi blot er en uge fra juleaften. Vejret er naturligvis langt fra noget, der minder om sommer, men det er også langt fra vintervejret.

I øjeblikket er det overskyet, lidt blæsende og med en del regn, men minusgrader og frostvejr ser vi stort set ikke skyggen af. Det kommer vi heller ikke til i dag, hvor der kommer en varmfront ind over landet, og den bringer dejlige varme med sig.

Dagen starter dog ud med regn og dis, som vil brede sig fra syd til nord. I løbet af eftermiddagen vil der komme lidt sol, og temperaturen forventes at stige helt op til 10 grader.

Temperaturen i nat forventes at ligge på mellem 3 og 7 grader.

Vejrudsigten for resten af ugen

Onsdag bliver skyet med lidt regn fra starten af dagen, men senere klarer det op og der vil komme nogen sol. Temperaturen ligger på 4 til 8 grader.

Torsdag bliver mest tørt og med lidt sol. Om aftenen og natten vil det være mest skyet. Temperaturen vil ligge på mellem 5 og 8 grader.

Fredag forventes det igen at blive tørt, og der forventes igen sol. Ud på natten vil det dog begynde at regne. Temperaturen ligger på mellem 5 og 8 grader i løbet af døgnet.

Lørdag og søndag bliver tæt på identiske. Der bliver skyet og med enkelte byger. Lørdag bliver dog lige en tand varmere end søndag, da der bliver 5 til 8 grader mod 4 til 6 grader.