DMI udsender risikomelding til store dele af landet: Sådan skal du forholde dig

Emil Martesen

32 uger siden

|

30/03/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI udsender en risikomelding til store dele af landet.

Dagens topnyheder

Da danskerne lørdag rullede gardinerne fra blev de højst sandsynligt mødt gråt og trist vejr.

Og det ser bestemt ikke ud til, at det lakker mod enden lige foreløbig.

For selvom vejret viste sig frem fra sin bedste side, da danskerne tog hul på påsken, så har piben nu fået en anden lyd.

Og det hele kuliminerer som lørdagen skrider frem, hvor den lune og fugtige luft strømmer op over landet fra syd og i den vestlige del af landet kan der komme byger. Enkelte prognoser indikerer at bygerne kan blive kraftige og med torden.

Det har fået DMI til at udsende en risikomelding for skybrud og torden, gældende for Jylland og den vestligste del af Fyn fra i aften kl. 20.00 til i morgen formiddag kl. 09.00.

Skybrud defineres som mere end 15 mm. regn på mindre end 30 min. Der er stor usikkerhed i prognoserne hvor der kommer byger og hvor kraftige de kan blive.

Ved kraftige byger skal man bl.a. være opmærksom på at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes. Tilpas hastigheden i trafikken og tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig.