DMI udsender risikomelding til hele landet: Det bliver udfordrende og barskt

Emil Martesen

1 dag siden

|

05/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI udsender en risikomelding til hele landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Weekenden er så småt ved at synge på sidste vers, men det bliver ikke hvilken som helst afslutning.

For mens det grå og kedelige vejr for nylig havde sit tag over Danmark, så har piben nu fået en anden lyd.

Den bidende kulde og de vinterlige byger har nemlig meldt sin ankomst, og det hele kulminerer søndag.

Efter en formiddag med roligt og mest tørt vejr skiver vejret i løbet af eftermiddagen og aftenen gear.

Årsagen til vejrskiftet skal findes i et lavtryk, der søndag morgen ligger lige sydvest for Irland og langsomt bevæger sig mod nordøst, så det sent mandag ligger over Sydnorge.

Med lavtrykket følger en varmfront, der sidst på eftermiddagen når frem til det sydvestligste Jylland, hvorefter fronten fortsætter videre mod nordøst, mens den kaster en del nedbør af sig.

Det skriver DMI.

Nedbøren starter som sne, men går i aftenens og nattens løb over i slud og senere regn.

Flere prognoser viser, et nedbøren en overgang lokalt kan falde som isslag, der - hvis det sker - vil glasere alle overflader med et tyndt lag is og gøre vejr, cykelstier og fortove spejlglatte.

Derfor har de udsendt en risikomelding til hele landet om isslag gældende indtil mandag morgen.

Men det stopper ikke her.

Samtidig tiltager vinden fra sydøst og vi får efterhånden let til hård vind, ved kysterne stedvis kuling med risiko for vindstød af stormende kuling eller måske storm, og især i den nordlige del af landet er der en overgang risiko for snefygning.

Da temperaturen ventes at ligge mellem 1 grads frost og 3 graders varme, kommer aftenens og nattens vejr til at føles som en rigtig barsk omgang, hvis man skal udenfor.

Mandag morgen står vi således op til overskyet og blæsende vejr med regn mange steder, længst mod nord og øst først på dagen måske stadig sne eller slud samt risiko for isslag, men også her går nedbøren over i regn.

Nedbørsformen er endnu lidt usikker, men samlede nedbørsmængder mængder frem til mandag aften vil typisk ligge mellem 10 og 20 mm, men i Nordjylland op til ca. 30 mm.

Den megen nedbør vil især i Nord- og Nordvestjylland give risiko for lokale oversvømmelser af lavtliggende områder omkring vandløb og søer, når regnen får sneen til at smelte.