DMI udsender kategori 1-varsel: Voldsomt vejr

Henrik Rothenbücher

181 uger siden

|

03/06/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI advarer i dag med en kategori 1-varsel, da det bliver voldsomt vejr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter flere dage med fantastisk vejr, blev stilheden afbrudt af et massivt skybrud og tordenvejr over store dele af Jylland.

Dette uvejr ventes at fortsætte en rum tid endnu, og derfor har DMI udsendt en kategori 1-varsel, der står for voldsomt vejr.

DMI skriver, at atmosfæren over Danmark er fugtig og meget ustabil, og det sætter gang i mange byger flere steder i landet.

I løbet af den første del af natten blev der mål intet mindre end 17.6 millimeter på 20 minutter, og DMI venter, at der falder skybrud andre steder i landet.

I går eftermiddag var det kun en risikovarsel fra DMI, men nu er den opdateret til at være en egentlig varsel.

Varslet dækker stort set hele Jylland, og den vil løbe indtil torsdag eftermiddag. DMI skriver, at der er risiko for skybrud i det meste af Jylland og fyn.

Lige på dækker kategori 1-varslen over hele Vestjylland, Midtjylland samt Sønderjylland. Derudover er dele af det sydlige Østjylland markeret.

Nordjylland og Fyn er markeret som en risikovarsel, mens Sjælland i øjeblikket går helt fri.

Godt vejr igen

Mens den vestlige del af landet kommer til at få en hård dag, bliver det omvendt mere sommerligt på Sjælland. Her ventes tørvejr og sol det meste af dagen og helt op til 23 grader.

Når vi rammer weekenden vil der lørdag og søndag være ganske fint vejr med temperaturer omkring de 21-23 grader, og de  ventes nogen eller en del sol, men med risiko for lokale byger.