DMI udsender kategori 1-varsel om voldsomt vejr: Det bliver kraftigt

Emil Martesen

7 uger siden

|

24/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Det bliver kraftigt.

Dagens topnyheder

Efterårsvejret stempler for alvor ind tirsdag.

Efter en periode, hvor vejret har vist sig frem fra sin flotteste side, så får piben en anden lyd.

Det skyldes, at en koldfront vil ligge over Sjælland og Lolland/Falster en stor del af dagen. Regnen kommer fra syd op over området og ventes at fortsætte til ud på aftenen.

Det skriver DMI.

Det bliver skam også noget af en omgang, der venter danskerne, som tirsdagen skrider frem.

Et lavtryk trækker i dag op gennem Nordsøen og sender regn og byger ind over Danmark. Det er startet i nat med spredte byger, men i løbet af formiddagen kommer et område med vedvarende regn op fra syd.

Regnområdet lægger sig over den centrale del af landet og giver regn resten af dagen og et godt stykke ud på aftenen. Der kan i løbet af de mange timer falde en del regn på Sjælland og Lolland/Falster.

Fronten ventes i perioder at give mere intensiv nedbør. Den intensive nedbør sammen med den langvarige regn betyder, at der nogle steder kan falde mere end 24 mm på 6 timer, som er kriteriet for kraftig regn.

Vejrmodellerne har svinget noget mht. placering og nedbørsmængder. Det er derfor usikkert, hvor de største nedbørsmængder vil falde.

Der vil sandsynligvis være steder, hvor det 'bare' bliver en våd dag, men uden de store nedbørsmængder, mens andre steder vil kunne få mellem 25 og 30 mm regn i løbet af i dag.

Men det stopper ikke her.

Tirsdagens regn bliver startskuddet til en uge, hvor vejret bliver lige så ustadigt, som danskerne er vant til.

Desuden falder temperaturen langsomt, mens det også bliver blæsende flere af dagene.

Du kan se de berørte områder af varslen fra DMI, herunder: