DMI udsender kategori 1-varsel: Advarer mod voldsomt vejr

Henrik Rothenbücher

147 uger siden

|

01/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har sendt en kategori 1-varsel ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DMI har netop udsendt en varsel, der træder i kraft senere i aften og løber til og med i morgen klokken 11.00.

Varslen er en kategori 1, hvilket DMI kategoriserer som 'voldsomt vejr'.

DMI har udsendt varslen, da de melder, at der kommer en kraftig tåge eller rimtåge, som mange steder vil reducere sigtbarheden til under 100 meter.

"Tæt tåge eller rimtåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt," lyder advarslen fra DMI.

Varslen dækker ifølge DMI det meste af Jylland, mens der er en risikovarsel i Sønderjylland og på Fyn. Indtil videre ligner det, at Sjælland går helt fri.

Sådan bliver vejret de kommende dage

Mens DMI onsdag har udsendt en varsel, ventes der også at komme tåge eller rimtåge torsdag. Denne har DMI dog ikke varslet for endnu.

Når tågen har lagt sig ventes der at blive tørt med en del sol, og temperaturen vil ligge på mellem 4 og 8 grader.

Natten til fredag kan der dog blive helt ned til -5 grader.

Fredag, lørdag og søndag ventes tørveje alle dage, mens der også ventes en del sol. Temperaturen i løbet af dagen vil være op til 8 grader, mens der i løbet af natten kan være ned til 5 frostgrader.