Vi har netop taget hul på uge fem, og det går hen og bliver en ganske kold en af slagsen, hvor den varmeste dag umiddelbart bliver i dag.
En koldfront bevæger sig øst ove Nordsøen og rammer dermed Danmark, hvilket betyder, at der kommer kulde, regn og meget ustadigt vejr.
I dag bliver der skyet fra morgenstunden og ud på eftermiddagen, hvor der også kommer en del regn. I Jylland vil der dog komme opklaring ved middagstid, men fortsat med enkelte byger.
Temperaturen forventes at ligge på mellem 4 og 7 grader, mens temperaturen i nat vil ligge på mellem 3 og 6 grader.
Vejret resten af ugen
Det kolde vejr kommer til udtryk allerede fra i morgen tirsdag, hvor temperaturen ikke kommer til at stige over 5 grader.
Vejret bliver overskyet og med regn, men der kan komme lidt sol ind i mellem. Der vil være svag til jævn vind i løbet af dagen, mens der om aftenen kan komme hård vind.
Onsdag kommer der lidt eller nogen sol fra starten af dagen, men også spredte byger. Særligt i den sydlige del af landet.
Temperaturen ligger igen på de 5 grader, mens nattetemperaturen vil ligge nede mellem 1 og 5 grader.
Torsdag stiger temperaturen en lille smule igen, da vi får mellem 5 og 7 grader. Temperaturen om natten falder dog til mellem 1 og 5 grader. Dagen vil blive præget af perioder med skyer og regn.
Fredag bliver det først skyet med regn flere steder, men det kommer til at klare op vestfra og bliver tørt med lidt sol senere på dagen. Temperaturen vil ligge på omkring de 6 grader.
Prognosen for weekenden er fortsat usikker, men det peger på, at vi får skyet vejr med regn, vekslende skydække og temperaturer mellem 5 og 8 grader.