Snebyger har trukket ind over Danmark, men blandt andet i Vestjylland har man også fået regnbyger med kold luft, der har medført, at nattens temperature ligger mellem -2 og 2, mens andre har været så heldige at få solen at se.
DMI har udsendt en udsigt, der gælder til fredag aften, der viser, at i aften og i nat vil man mange steder have klart vejr, men da der efterhånden vil komme byger med slud, sne og hagl, vil man i den nordlige del af Jylland kunne opleve mellem 3 og 8 graders frost, lokalt i Nordjylland koldere.
Fredag vil man igen kunne opleve sne-, slud- og regnbyger med mulighed for lidt sol, men senere vil det blive skyet, hvorefter der kommer udbredt nedbør ind fra vest, dog mest som regn og slud.
Temperaturen vil i løbet af dagen stige op til mellem frysepunktet og 5 graders varme.
Der er risiko for stedvis sne- og isglatte veje.
Fredag morgen kan man altså stå op til en kold morgen, hvor bilruderne måske skal skrabes fri for sne.
Lørdag vil også være skyet med enkelte regnbyer med temperaturen mellem 2 og 6 graders varme, som om aftenen flere steder vil falde til mellem frysepunktet og 5 graders varme.
Søndag byder ligeså op til regn og slud, men måske også sne.
Temperaturen vil ligge mellem frysepunktet og 4 graders varme, men som slud og sne fortsætter om natten, vil temperaturen falde til mellem 3 graders frost og 2 graders varme.