DMI: Overraskende vejrmelding om sne

Henrik Rothenbücher

260 uger siden

|

29/11/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der blev lovet sne i stride strømme, men det er i den grad blevet en fuser. Et par snefnug faldt i nat, men i weekenden falder der ikke noget sne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er slet ikke til at gøre sig klog på det danske vejr i øjeblikket. Det ene tidspunkt bliver man lovet, at der slet ikke kommer sne i år, og på det næste tidspunkt ser det ud til, at der vil falde sne fem dage i træk.

Nu ser det pludselig helt anderledes ud, og selvom der enkelte steder i landet faldt lidt sne i løbet af natten, så er det stort set det eneste sne, vi kommer til at få i denne omgang.

DMI skriver dog, at der her til formiddag kan komme en byge med noget sne og slud, men når den er forbi, så klarer det igen op, og de kommende dage er ikke udsigt til sne.

Om i dag fredag melder DMI, at der bliver mellem 2 til 5 grader. Der bliver skyet, og vil komme lidt regn, slud eller tøsne. I løbet af dagen vil det dog klare op vestfra med nogen sol. Der er risiko for isglatte veje i morgentimerne, mens der på sjælland er risiko for sneglatte veje.

Vejrudsigten i weekenden

Tager vi et kig på vejrudsigten for lørdag i stedet, så forventes det faktisk at blive en ganske god dag. Temperaturen ligger omkring de 5 grader, men der bliver tørt med nogen eller en del sol.

Om natten vil der også være tørt, men det bliver til gengæld også rigtig koldt. Helt ned til minus 5 grader forventes der natten til søndag.

Søndag bliver også en dag, hvor solen kigger frem. Men der vil også komme nogle lokale byger, hvor der kan være slud og hagl. Temperaturen ligger på mellem 3 og 7 grader i løbet af dagen, mens nattetemperaturen ligger på ned til minus 3 grader.

Der kommer lidt svag til jævn vind, men der forventes ingen sne.

I den kommende uge har DMI allerede udsigten klar mandag,tirsdag og onsdag, og heller ikke her forventes det, at der kommer sne.