Selvom det ikke vælter ind med det, som betegnes som en meteorologisk sommerdag, hvor der bliver mindst 25 grader, så er sommeren for alvor komme til Danmark.
Solen står flot på himlen de fleste dage, og temperaturen er i den grad begyndt at skyde op af.
Faktisk så ligner det ikke, at vi kommer under 20 grader lige foreløbigt, og dermed kan du sagtens iføre dig kjolen, shorts og t-shirt, uden at du skal bekymre dig om temperaturen.
Herunder har vi taget et kig på, hvor længe der kommer til at være varmegrader i Danmark, og ved første øjekast ser det rigtig fint ud.
Så længe holder varmen ved
I dag søndag ventes der op til 25 grader flere steder i landet. Landet bliver dog delt op, så enkelte steder i landet får skyer det meste af dagen, mens de på Sjælland vil have masser af sol.
Tirsdag ventes 22 grader, og det samme er tilfældet onsdag, inden temperaturen stiger til 23 grader torsdag og fredag.
Når vi rammer weekenden i næste uge, ventes lidt faldende temperaturer, men ifølge DMIs månedsprognose, er der ikke tegn på, at temperaturen skulle dykke under 20 grader.
I uge 24 ventes temperaturen at ligge mellem 18 og 25 grader i den første del af ugen, men derefter ventes temperaturen at falde til mellem 14 og 20 grader mod slutningen af ugen.
Det ligner altså, at vi kommer til at få mindst 10-12 dage i træk, hvor temperaturen kommer til at ligge på mindst 20 grader.
Desværre så ligner slutningen af juni ikke noget at råbe hurra for. Uge 25 ventes temperaturen nemlig ikke at være højere end 14 og 18 grader, så det er bare med at få nydt det gode vejr og den høje temperatur nu.