Vi har ramt efteråret, og det er tydeligt både at se og mærke på vejret. Det er for det meste gråt, og selv når solen er fremme, så føles det alligevel ret koldt.
Heldigvis så får vi inden længe en periode, hvor det bliver rigtig godt vejr. DMI har nemlig i deres vejrudsigt for de kommende dage forudset, at vi vil få intet mindre end 22 grader, når vi når forbi weekenden.
Dermed bygger det altså på den temperaturstigning, som vi får på lørdag, hvor der blive 20 grader, og det fortsætter flere dage frem.
Lørdag bliver der således op til 20 grader, hvor der de fleste steder forventes at være tørt og solrigt. Enkelte steder vil der dog være skyder og stedvis tåget i løbet af morgenen og formiddagen, men det skulle gerne klare op.
Søndag stiger temperaturen yderligere til 21 grader, og igen vil der være en hel del sol i løbet af dagen. Der forventes at komme lidt let til jævn vind fra sydøst, ellers skulle det blive en ganske god dag, hvor man har mulighed for at nyde naturen i shorts og t-shirt.
Mandag fortsætter temperaturen så med at stige, og der vil vi få helt op mod 22 grader. Nogen sol det meste af dagen, mens der vil begynde at regne om natten.
Tirsdag og onsdag skulle det fortsætte med at være varmt.
Vejret indtil weekenden
De kommende tre dage indtil vi rammer lørdagen, bliver dog ikke noget at prale af. Temperaturen bliver ikke høj tværtimod, og faktisk kan vi risikere at komme helt ned til 3 grader i løbet af natten til torsdag.
I løbet af dagen i dag får vi mellem 12 og 15 grader. Der vil dog primært være skyer og regnbyger i løbet af landet, hvor vi dog fra morgenstunden vil få nogen eller en del sol.
Torsdag bliver det mest tørt, og vi får lidt eller nogen sol. I det vestjyske vil der være en del skyer, og det forventes, at temperaturen vil ligge på mellem 12 og 15 grader.
Fredag får vi en del skyer og regn. I løbet af dagen klarer det dog op, så vi vil få nogen eller lidt sol. Temperaturen vil være omkring 15 grader, og der vil være let til frisk vind fra nordvest og vest.
Nattetemperaturen vil være på mellem 10 og 15 grader.