DMI: Nu kommer årets første sommerdag

Henrik Rothenbücher

239 uger siden

|

28/05/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den første sommerdag er på vej til Danmark. Herunder kan du se, hvornår DMI forventer at 25 grader rammer Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det varme vejr er begyndt at vende tilbage, og nu begynder det for alvor at se ud til, at Danmark kan få årets første sommerdag.

I løbet af de næste par dage vil temperaturen nemlig begynde at stige gradvist, og det kulminere i begyndelsen af næste uge, hvor der er mulighed for intet mindre end to dage med hele 25 grader.

Kravet for at det betegnes som en sommerdag er 25 grader, og dermed kan vi få hele to af slagsen i begyndelsen af næste uge.

Sådan kommer vejret til at se ud

I morgen fredag vil temperaturen kommer til at ligge på mellem 15 og 20 grader. Der vil være sol det meste af dagen, og det skulle holde tørt i hele landet.

Lørdag bliver endnu bedre. Tørt med sol, men i løbet af dagen mere skyet med temperaturer op til 22 grader.

Søndag bliver igen tørt med sol de fleste steder. Høje skyer kan dog sløre lidt for solen. Temperaturen forventes at ligge på mellem 17 og 22 grader.

Mandag tørt og solrigt og helt op til 23 grader, dog kan det være lidt køligere ved kyster med pålandsvind.

Tirsdag sker det så. Dagen hvor DMI forventer, at vi får årets første sommerdag. Tørt og stort set solrigt og op til 25 grader.

Onsdag er der også mulighed for, at vi kan ramme 25 grader, inden den igen forventes at falde fra på torsdag.