Efter en længere periode med dårligt vejr, er temperaturen atter begyndt at stige. Allerede i dag bliver temperaturen omkring de 22 til 23 grader flere steder i landet, mens weekenden kommer til at byde på 25 grader.
I den kommende uge går vejret dog helt bananas, da der bliver helt op til 28 grader. Det melder DMI i deres månedsprognose.
Temperaturen stiger i slutningen af denne uge
I dag torsdag vil den sydlige og østlige del af landet få mest skyet vejr med lidt regn. Ellers bliver det mest tørt og solrigt i resten af landet, hvor temperaturen vil ligge på mellem 17 og 23 grader.
Fredag bliver til gengæld en knap så god dag. Temperaturen ligger på mellem 17 og 20 grader, men i det meste af landet bliver det overskyet og med regn.
Lørdag fortsat mest skyet og med regn eller byger flere steder. I løbet af eftermiddagen vil temperaturen dog stige, og vi får op til 23 grader.
Søndag vender det
Søndag vender vejret til gengæld fuldstændigt. Skyerne går væk, og der vil blive tørt med sol de fleste steder i landet. Temperaturen forventes at ligge på mellem 20 og 25 grader.
De fleste dage i den kommende uge vil være blive godt, men senere på ugen skulle det stikke helt af. Under DMIs månedprognose for uge 25, melder DMI, at det bliver helt op til 28 grader.
Ugen forventes at blive omkring 2 grader varmere end normalen på denne årstid.