DMI melder ud: Vejrskifte på vej

Henrik Rothenbücher

205 uger siden

|

18/01/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er varmere vejr på vej. Sådan lyder meldingen fra DMI, hvor der næsten bliver op til 10 grader på torsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en lang periode med isende kulde, glatte veje og sne, så begynder det nu at vende. Meteorolog Klaus Larsen skriver i dag på DMI, at vejret over Danmark kan begynde at blive mildere.

Årsagen skyldes en svag front, der er på vej ind over Danmark, og det kan medføre mildere vejr og højerer temperaturgrader.

“En svag front ligger i øjeblikket over Danmark, hvor den kan kaste lidt småsne af sig, ved Vestkysten falder nedbøren dog mest som regn. Fronten bringer lunere luft med sig i højden, men da der ved overfladen fortsat er frost, er der ligeledes først på dagen en overgang risiko for let isslag i Øst- og Nordjylland. Isslag er underafkølede regndråber, som fryser til is, når de rammer overflader - isslag kan derfor give risiko for pludseligt glatte veje og fortove,” fortæller vagtchefen til DMI.

Han fortæller også, at vi kan vente nogle forholdsvis våde dage, men at vi også kommer til at mærke temperaturer på omkring de 10 grader, eller lige under.

Desværre så vil vejrskiftet kun være midlertidigt, da der igen er tegn på, at temperaturen vil dykke under 0 grader, når vi rammer den efterfølgende weekend.

Tager vi et kig på DMIs 7-døgnsprognose, så vil der i dag og tirsdag blive op til 5 grader, mens der onsdag vil blive op til 8 grader. Torsdag forventes knap 10 grader, inden temperaturen så begynder at vende lidt igen.