DMI melder ud: Vejret bliver fint i dag - men i morgen ændrer det sig

Nicolai Steinicke

61 uger siden

|

23/10/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vejrudsigten ser noget trist ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sol, skyer og byger er, hvad dagen byder på. Men det gælder om at nyde solen i dag, for det danske efterårsvejr viser sig fra sin ustadige side i de kommende dage.

Her er der nemlig udsigt til 'mange skyer, regn, byger og blæst', oplyser meteorolog ved DMI Mette Zhang i 'meteorologens kommentar' på vejrtjenestens hjemmeside.

Årsagen til det ustadige vejr findes i flere lavtryk, der nærmer sig De Britiske Øer fra vest. Disse lavtryk har dog svært ved at trænge ind over Danmark på grund af et højtryk, som ligger over det nordvestlige Rusland.

Dette højtryk fungerer som en slags barriere, der bremser lavtrykkene op over De Britiske Øer, hvor de efterhånden svækkes og erstattes af nye lavtryk.

Selvom lavtrykkene ikke formår at krydse ind over Danmark, vil deres fronter nå os fra vest eller sydvest. Dette betyder, at vi kan forvente en god portion regn i den kommende uge. Det er med andre ord en ideel tid til at teste, om dit regntøj og gummistøvler stadig holder tæt, da de helt sikkert vil blive sat på prøve.

Solbrillerne, derimod, kan du med fordel lade blive derhjemme, da der kun er udsigt til lidt sol ind imellem de grå skyer.