DMI melder ud: Sådan bliver weekendvejret

Emil Martesen

59 uger siden

|

03/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Weekenden står for døren, og DMI har løftet sløret for weekendvejret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden længe tager danskerne hul på weekenden, og selvom det giver andledning til at klappe lidt ekstra i hænderne, så er der ingen grund til at trække ekstra på smilebåndet, når snakken falder på vejret.

Vejret kan nemlig bedst karakteriseres som gråt, vådt og blæsende.

Og weekenden bliver ingen undtagelse.

I skrivende stund befinder et kraftigt lavtryk over Nordsøen sig, og det ligger næsten stille og sender relativ mild og fugtig luft op over Danmark sydfra. Lavtrykket er resterne af det tidligere stormlavtryk Ciarán, som har givet vind af stormstyrke og kraftigt regn over store områder i England og Frankrig.

Men selv om det stadig er et kraftigt lavtryk, har det ikke længere vind af stormstyrke, og Danmark går heldigvis stort set fri af de helt store nedbørsmængder, som i stedet falder i Nordsøen.

Det skriver DMI.  

Fredagen byder også på en del skyer og regn i Nordjylland og på Bornholm, men ellers bliver det en overgang tørt med lidt eller nogen sol, inden et område med skyer og spredt regn i Sydvestjylland bevæger sig ind over den vestlige del af landet.

Men når weekenden løber af stablen, så er der god grund til at finde regntøjet frem.

Solen bliver nemlig ikke at finde på himlen, men det gør de mørke skyer derimod.

Lørdag byder på en del skyer, men igen er det mest den vestlige del af landet, der kan få lidt regn. Temperaturen sniger sig op mellem 10 og 12 grader, og jævn til hård vind omkring syd, ved kysterne stedvis op til kuling. Om aftenen og natten skyet og med regn mange steder. Temperaturen ned mellem 7 og 10 grader, og let til hård vind fra syd.

Søndag bliver det mere ustadigt med mulighed for regn og byger i hele landet. Dagtemperaturerne sniger sig igen op mellem 10 og 12 grader, om natten ned mellem 5 og 10 grader. Let til frisk vind mellem sydvest og sydøst, ved kysterne stedvis hård vind.