DMI melder ud: Sådan bliver julevejret

Emil Martesen

52 uger siden

|

18/12/2023
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
DMI melder ud om julevejret, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne tager mandag hul på den sidste uge, før juleaften løber af stablen.

Og selvom der har været bragt den ene historie efter den anden med hvid jul, så har endnu en set dagens lys.

Mange prognoser har nemlig det sidste stykke tid antydet, at et kraftigt østgående lavtryk tager en bane lige nord om Danmark.

Det bedste bud lige nu er at vinden i løbet af torsdagsdøgnet tiltager til hård vind til hård kuling omkring vest, ved kysterne stedvis stormende kuling, med kraftige vindstød, senere går vinden om i nordvest.

Det er forventeligt at der kan komme ændringer til dette varsel, der kan både skrues lidt op eller ned for vindstyrker, og flere områder kan blive berørt.

Den kraftige vind kan også give problemer med forhøjet vandstand.  I første omgang ved Vadehavet og Vestkysten, senere måske og Limfjorden og dele af de indre danske farvande. Det er dog alt for tidligt at komme med et bud på de forventede vandstande, grundet stor prognoseusikkerhed i vindstyrkerne.

Efter det kraftige blæsevejr fra en vestlig retning, går vinden i nord og koldere luft med vinterlige byger strømmer ned over Danmark.

Det skriver DMI.

Julevejret

Når det kraftige blæsevejr lakker mod enden, så passerer fronterne, og vi får overskyet vejr med udbredt regn, men på bagsiden af fronterne kan vi få kig til solen. Dog kommer der også byger, der kan være med slud eller hagl, og ugen ser generelt ret skyet ud.

Temperaturen ventes lidt over det normale for årstiden med dagtemperaturer typisk op mellem 3 og 9 grader. Om natten ventes temperaturer fra frysepunktet op til 6 graders varme.

Det er i skrivende stund endnu usikkert om de vinterlige tendenser bider sig fast og får sit tag over Danmark. Skulle det ske, så er der er god grund til at ånde lettet op for alle, der ønsker en hvid jul.