DMI melder ud: Kæmpe vejrskifte på vej

Emil Martesen

23 uger siden

|

17/06/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om et kæmpe vejrskifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne har mandag slået øjnene op til en ny uge, hvor danskerne endnu engang må tage sig til takke med ustadigt vejr.

Vejret bliver nemlig en blandet landhandel med både sol og byger, hvor bygerne især rammer den centrale-, øst- og nordlige del af Jylland, hvor de i eftermiddagstimerne kan blive ret så kraftige og være med torden.

Temperaturen vil nå op mellem 15 og 20 grader og vinden bliver blot svag til jævn.

Det skriver DMI.

Men det stopper ikke her.

Natten til onsdag sniger et større regnvejr sig op over Østersøen og Bornholm, og kan her give en god portion regn. Hvor stor en del af landet regnvejret vil ramme, er endnu usikkert, da det afhænger af, hvordan regnvejrets bane ender.

Samtidig opbygges en højtryksryg over den sydlige del af Nordsøen som herefter bevæger sig mod sydøst ind over Nordtyskland.

Onsdagen starter derfor til den våde side på Bornholm, ellers er der lagt op til en flot dag med tørt vejr. Til gengæld bliver det en anelse køligere og en tand mere blæsende fra vest.

Når ugen lakker mod enden og weekenden står for døren, så får piben dog en anden lyd.

Her ser det ud til, at vi kan se frem til nogle næsten sommerlige dage, hvor solen vil skinne lystigt og det vil holde tørt. Temperaturen tager et nøk opad, så vi fredag vil få op mellem 18 og 23 grader. Så hvis man savner det mere sommerlige vejr, er der altså lidt at glæde sig til i denne uge.

Men selvom der i øjeblikket er god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet over udsigt til mere sommerligt vejr, så er det endnu for tidligt at spå om det helt retsmæssige vejr-billede.