DMI melder ud: Her vender sommeren tilbage

Emil Martesen

24 uger siden

|

02/07/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI melder ud hvornår sommeren vender tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en lang periode, hvor solen og de høje temperaturer for alvor havde fået sit tag over Danmark, så har piben fået en anden lyd.

For selvom det fantastiske sommervejr i den grad havde skruet op for danskernes forventninger, så har sommeren nemlig ladet vente på sig den seneste periode.

Efter lun og solrig maj måned er vejret nemlig skiftet.

Det gav en blandet landhandel i juni, hvor vejret både bød på ustadigt og køligt vejr, men også sommerlige tendenser.

Det samme kan man ikke sige om juli, hvor det de første dage har været særdeles kedeligt vejr.

Men inden længe er der god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet, når de sommerlige tendenser vender tilbage til Danmark.

I første omgang skal tirsdagens vejr dog overstås, og her passerer en svag koldfront Danmark vestfra.

Det giver en dag med mange skyer over landet, og stedvis lidt spredt regn eller byger, og kun i det nordlige Jylland klarer det op med nogen sol. Dagtemperaturen kommer de fleste steder til at ligge på kun 14 til 18 grader, men i Vendsyssel kan termometret med solens hjælp nå 20 grader.

Det skriver DMI.

Når onsdagen står for døren bliver det stedvis lidt eller nogen sol, men især i den sydlige del også byger. Dagtemperaturer op til 15 til 20 grader.

Men når næste uge står for døren, så viser prognoserne, at lavtrykkene og fronterne i starten af ugen fortsat tager en bane ind over Skandinavien fra vestlige retninger.

Senere ventes et højtryk dog at bygge op over De Britiske Øer og Sydskandinavien, hvilket efterhånden blokerer for, at lavtryk og fronter kan nå frem til Danmark.

Altså starter ugen med ustadigt, køligt og til tider vådt vejr, men i ugens løb stabiliseres vejret, så vi får tørt, lunere og mere solrigt vejr.

Først på ugen når dagtemperaturen op mellem 15 og 20 grader, mens vi sidst på ugen typisk får 16 til 23 grader. Om natten falder temperaturen oftest til mellem 9 og 15 grader.