DMI melder ud: Hedebølge på vej, men …

Emil Martesen

79 uger siden

|

14/06/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI lægger ikke skjul på, at der er hedebølge på vej, men …

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det knastørre og solrige vejr har bidt sig fast, og med en forventet temperaturstigning kan Danmark se frem til endnu mere solskin. 

For selvom tørken for alvor hærger over det danske land, og både landmænd og haveentusiaster krydser fingre for, at der snart vil falde noget regn, så tyder meget på, at der på ingen måde er god grund til at klappe lidt ekstra i hænderne for netop dem. 

DMI udsendte så sent som i går et forvarsel om en hedebølge, der ventes at påvirke den vestlige del af landet i de kommende dage. 

Ifølge DMI er en hedebølge karakteriseret ved, at gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer over tre sammenhængende dage forventes at overstige 28 grader.

Og de svimlende temperaturer, der begynder på fredag, menes at være forårsaget af et højtryk over Nordsøen, og det forventes, at hedebølgen kan fortsætte ind i mandag. 

Men inden ugen synger på sidste vers, og danskerne atter skal finde solcremen frem, så ser torsdagen helt anderledes ud. 

Her er der nemlig lokalt mulighed for en enkelt byge, og der udvikles et mindre lavtryk over Polen, som fra fredag og hen over weekenden forventes at give perioder med lidt skyer samt mulighed for lokale byger. 

Men allerede om fredagen, så fortsætter de sommerlige tendenser, der for alvor har bidt sig fast, siden der blev taget hul på sommerperioden. 

Og det ser ud til, at det er kommet for at blive. Lader du øjnene hvile ned over den kommende periode, så er der i skrivende stund nemlig ikke så meget som en dråbe regn i prognosen. 

Men når de sommerlige tendenser viser sig fra sin bedste side, så er det med at tage sine forholdsregler. 

Borgere og besøgende i de berørte områder opfordres til at være forberedt på de høje temperaturer, drikke rigeligt med vand, og tage forholdsregler for at beskytte sig mod varmen, især i løbet af dagens varmeste timer.