DMI melder om stort vejrskifte i weekenden: Vindstød af stormstyrke på vej

Emil Martesen

48 uger siden

|

19/01/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om et stort vejrskifte i weekenden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden længe tager danskerne hul på weekenden, men der er ikke meget at skrive hjem om når snakken falder på vejret.

For selvom danskerne har været pakket ind i både hue og handsker det meste af denne uge, så er der ingen grund til at pakke det væk - tværtimod.

Selvom temperaturerne tager et nøk opad, så melder blæsten også sin ankomst.

I første omgang skal fredagens vejr dog overstås.

Efter en smuk start på dagen med både sol og snebyger, bliver det i dagens løb mest skyet, og i perioder kommer der udbredt sne, slud eller regn. Samtidig tiltager vinden til mellem frisk vind og kuling omkring vest, lokalt op til hård kuling, og der er risiko for kraftige vindstød. Da temperaturen vil ligge fra omkring frysepunktet til 4 graders varme komme det altså til at føles ubehageligt koldt.

Det skriver DMI.

Weekenden byder på mere vejr af den ustadige type. Fronter med regn og måske slud står i kø for at svinge ind over landet med kraftig blæst i perioder og lidt mildere temperaturer.

Mildere temperaturer sammen med slud eller regn vil få den sne, der ligge på jorden til at smelte hurtigt, og der er derfor efterhånden risiko for lokale oversvømmelser fra åer og vandløb.

Og når weekenden synger på sidste vers får blæsten for alvor sit tag over Danmark. Temperaturerne bliver mellem 3 og 7 graders varme, og jævn til hård vind fra syd og sydvest, der tiltager til mellem hård vind og hård kuling med risiko for vindstød af stormstyrke.