DMI melder om kæmpe vejrskifte - men det stopper ikke her

Emil Martesen

34 uger siden

|

22/03/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Det stopper ikke her.

Dagens topnyheder

Ugen lakker mod enden, og inden længe tager danskerne hul på weekenden, der endnu engang bliver en blandet landhandel.

For selvom langt de fleste er vågnet til en grå og kedelig omgang, så venter et kæmpe vejrskifte som dagen skrider frem.

Regnvejret bevæger sig nemlig videre mod sydøst og afløses af stort set tørt vejr og i løbet af dagen kommer solen også frem. Perfekt vejr at kunne fejre påskeferiens start, hvis man skulle være en af de heldige som har det.

Temperaturen kommer i dag op mellem 6 og 11 grader, men til gengæld bliver det lidt mere blæsende end i går. Vi får nemlig en let til frisk vind fra vestlige retninger, men hvis man finder et sted med læ, lurer der altså en eftermiddag med sol og en snert af forårsfornemmelser.

Det skriver DMI.

Regnen som dagen starter ud med, skyldes en koldfront, som i nattens løb har bevæget sig ned over os fra nordvest.

Og efter den koldfront følger køligere vejr.

Det giver en weekend med temperaturer mellem 4 og 9 grader, men til gengæld bliver det også mere klart vejr og især lørdag bliver der god plads til solen på himlen.

Men det stopper ikke her.

Allerede søndag får piben dog en anden lyd igen.

Her bliver det overskyet med en del byger, lokalt måske med hagl, men også lidt sol. Temperaturen ligger igen mellem 4 og 8 grader og svag til frisk vind fra skiftende retninger. Om aftenen og natten skyet og efterhånden færre byger. Temperaturen daler til ned mellem frysepunktet og 4 graders varme, lokalt let frost.