DMI melder om bidende kulde: Allerede her skal du skrabe is af ruden

Emil Martesen

7 uger siden

|

31/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om bidende kulde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det ustadige efterårsvejr har for alvor fået sit tag over Danmark.

Det kommer i kølvandet på en periode, hvor vejret ellers har vist sig frem fra sin flotteste side.

Forleden fik piben dog en anden lyd, og det ser bestemt ikke ud til at lakke mod enden lige foreløbig.

For selvom dagen kommer fredeligt fra start med en svag til frisk vind fra vest og sydvest, så vil der i dagens løb være en tiltagende vind til jævn til hård, ved kysterne stedvis kuling. I aften og i nat kan man ved kysterne i Nord- og Nordvestjylland stedvis nå hård kuling omkring vest, med vindstød op til stormstyrke.

Det skriver DMI.

De skal desuden varsle hvis vinden bare når en lille tand højere op, nemlig op på stormende kuling. Derfor følger de situationen tæt, og varsler hvis prognoserne skruer lidt op for vinden.

Men uanset hvad skal der nok holdes godt fast på slikposerne til Halloween, og har man en havetrampolin, er det en god ide at få den tøjret for en sikkerheds skyld. Slikposerne ser dog ikke ud til at blive våde, fordi der vil kun stedvis falde lidt regn i perioder på en dag med mest skyet vejr.

Når torsdagen lakker mod enden og fredagen står for døren, så vender blæsevejret fra en vestlig retning, og fortsætter med samme styrke fredag, men sidst på eftermiddagen og i løbet af aftenen går vinden om i nordvest, først i den nordvestlige del af landet.

En koldfront er årsagen til denne ændring i vindretningen.  

Natten til lørdag ventes vinden at aftage, koldfronten har viftet den milde og fugtige luft væk. Lørdag byder derfor på solskin mange steder, stedvis kan det i perioder være mere skyet.

Det bliver med en lidt kold morgen, typisk med 2-8 graders varme, lokalt ned omkring frysepunktet. Derfor kan stedvis skulle skrabe lidt is af bilruderne. Natten til søndag kan man også stedvis nå ned omkring frysepunktet, men så vender de lune og fugtige vestlige vinde tilbage.