DMI med trist nyt - men her slipper de

Emil Martesen

49 uger siden

|

09/01/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nogen går fri.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne slog tirsdag øjnene op til endnu en bidende kold morgen, hvor temperaturen mange steder nåede tocifret-frostgrader.

Men som dagen skrider frem stiger temperaturen, der dog stadig giver dagsfrost i det meste af landet.

Sagen er dog en helt anden i Vestjylland, hvor de kan sætte næsen op efter plusgrader.

Det skriver DMI.

Ellers byder tirsdagsvejret på tørt vejr og perioder med lidt eller nogen sol, dog med stedvis dis eller rimtåge i morgen- og formiddagstimerne. I løbet af dagen kan der stedvis dannes dis, tåge eller rimtåge.

Lidt mildere luft begynder at sive ind over landet fra vest og nordvest, hvilket betyder, at dagtemperaturen sniger sig op på et par graders varme længst mod vest, mens resten af landet ligger omkring eller lidt under frysepunktet.

De lidt lunere temperaturer gør, at den faldne sne begynder at smelte en smule, men det vil ikke være de store mængder, som forsvinder på grund af tø.

Der hvor der sker en afsmeltning, kan vandet om natten igen fryse til is og kunne give glatte veje. Der er derfor fortsat god grund til at være forsigtig, når man bevæger sig ud i trafikken. Udover sne- og isglatte veje vil den forventede dis og tåge også kunne genere trafikken.