DMI med ny sommerprognose: Sådan bliver resten af sommeren

Henrik Rothenbücher

178 uger siden

|

23/06/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI er klar med en prognose for den resterende del af sommeren i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Juni er så småt ved at lakke mod enden, og dermed resterer der ‘blot’ to måneder af den danske sommer.

Vejret har været meget skiftende, men størstedelen af tiden har været med høj sol og høje temperaturer.

I øjeblikket er vi dog inde i en periode med gråt vejr og en middeltemperatur, og resten af måneden ventes at blive mellem 16 og 24 grader, mens der skiftevis vil være dag med sol, og andre dage med gråt vejr og byger.

Juli

Når vi træder ind i juli, er der intet der peger på, at vi skal genopleve dage med omkring de 30 graders varme eller hedebølger. 

DMIs prognose lyder i øjeblikket på, at temperaturen vil svinge mellem 18 og 25 grader. Samtidig ventes der også et skiftende vejrbillede, hvor der i perioder vil være forrygende vejr, mens der andre dage vil være gråt og kedeligt.

August

I august tyder prognosen lige nu på, at vi får overvejende lunt sommervejr og rigtig gode chancer for sol. Meget kan dog nå at ske endnu, og derfor er det en forudsigelse med nogen usikkerhed.

Senere på måneden ventes mere ustabilt vejr med regn og køligt sommervejr.

Overordnet set ventes august at blive en måned, hvor temperaturen og nedbørsmængden lander på det normale, men der er mulighed for en varme første halvdel af måneden, mens resten af august vil blive præget af regn.