Selvom kalenderen for længst sagde forår, så vil de vinterlige tendenser ikke lakke mod enden.
Og det ser ikke ud til, at der er grund til at ånde lettet op.
Det skriver DMI i deres opdaterede månedsprognose, hvor de yderligere løfter sløret for, at der kommer et par dage, som danskerne dog for alvor bør glæde sig til.
I den kommende tid vil lavtryk og fronter fra vest have det milde, grå og våde vejr med til danskerne, mens østenvinden sender køligere og mere tørt vejr ind over landet, hvilket giver bedre plads til solen.
Risikoen for nattefrost er ikke ovre endnu, så man bør nok vente med at plante forårsblomsterne ud i haven lidt endnu. Selvom vejret primært ser ud til at blive kedeligt i de kommende uger, så er der dog et par dage, som danskerne kan se frem til.
Først det kedelige
Selvom der ikke udelukkende er gode vejrnyheder om de kommende uger, så er der solskinsdage i horisonten, som danskerne godt kan se frem til.
Dog skal det kedelige vejr lige overstås først.
Uge 12, som vi netop har taget hul på, ser ud til at starte køligt med en østlig strømning, men som ugen skrider frem, trækker lavtryk ind over landet fra vest, hvilket resulterer i blæsende vejr med byger og sporadiske solglimt.
Senere bygger et højtryk op over Rusland, hvilket leder til færre regnbyger, men stadig mange skyer. Temperaturene svinger fra let frost til mildere dagsgrader op til 12 grader, hvilket er omkring eller lidt over normalen for årstiden.
Den følgende uge, der går fra den 25. marts til 31. marts, fortsætter trenden med et højtryk over Rusland, der holder de tungeste regnskyer over de Britiske Øer.
Danmark kan dog stadig forvente en del nedbør, men der vil også være mildere temperaturer og sporadiske solskinsdage indimellem. Temperaturen og nedbørsmængden ligger begge omkring eller lidt over det normale.
Danskerne kan godt glæde sig
I begyndelsen af april skifter vejret igen.
Et forskydende højtryk giver plads til lavtryk, der bringer en blanding af skyer, regn og mildere luft ind over landet. Periodiske solskinsdage opstår, når højtryk rykker ind, og de få gode dage, der er udsigt til, skal nydes i fulde drag.
Temperatur- og nedbørsmængder forventes at ligge omkring normalen for årstiden.