Vi får hele tiden meldinger om, at der snart er godt vejr på vej. Det er der da også, men det bliver kun i en meget kort periode, hvorefter det igen bliver afløst af regn.
DMI har taget spåkuglen frem, og i løbet af denne uge, bliver vi kun forkælet med solen lidt mere end i forrige uge. Det er omkring weekenden, hvor DMI melder om tørt vejr og lidt eller nogen sol, mens temperaturen også tager et hak i vejret.
Desværre så slutter ugen med regn ustadigt vejr, så det bliver kun en meget kort periode, hvor vejret måske vil være til en tur på stranden.
Sådan bliver vejrudsigten
I dag mandag vil vi få lidt eller nogen sol flere steder i landet. Temperaturen forventes at ligge på mellem 16 og 20 grader, mens der vil komme lidt vind.
Tirsdag bliver det skyet med regn mange steder, hvor det især i den vestlige del vil begynde at regne. Temperaturen forventes at ligge på mellem 17 og 22 grader.
Onsdag vil der også komme regn, og her vil det primært være i de østlige egne. Temperaturen vil ligge på mellem 15 og 20 grader, og der forventes jævn vind i skiftende retninger.
Torsdag tager vi så hul på en lille række dage med godt vejr. Dagen byder på lidt eller nogen sol, mens der bliver mellem 17 og 22 grader. Enkelte steder kan der komme torden.
Fredag bliver tørt med nogen eller en del sol, mens temperaturen vil ligge på mellem 18 og 23 grader.
Lørdag fortsætter det med at være tørt og solrigt, og temperaturen vil ligge på mellem 18 og 22 grader.
Fra søndag og frem melder DMI ud, at der bliver ustadigt vejr, og at der antageligt vil komme perioder med regn. Det virker derfor ikke sandsynligt, at vi får de lovede 25 grader i denne uge.