DMI: Her kan vi forvente 25 grader

Henrik Rothenbücher

183 uger siden

|

22/05/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI løfter sløret for, hvornår vi kan få første sommerdag med 25 grader.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret er ustadigt, køligt og rigtig vådt for tiden. Det bliver der desværre ikke lavet om på lige foreløbigt, og vi skal nok hen på den anden side af juni, før det for alvor begynder at blive bedre vejr.

Det understøttes også af DMIs månedsprognose, hvor denne weekend bestemt ikke er lutter og lagkage, og hvor den kommende uge heller ikke er specielt ophidsende.

I uge 21 ventes skyet vejr med regn og byger, mens temperaturen kommer til at ligge mellem 10 og 15 grader. Enkelte dage vil der komme sol, og temperaturen kan snige sig op på 18 grader.

Til gengæld vil nattetemperaturen falde helt ned til 3 grader, så det er med at få varmen ind i soveværelset igen.

Uge 22

Når vi rammer uge 22 tager vi også hul på juni. Der vil være mere tørt vejr og en del mere sol, og det betyder også, at der kommer noget mere varme. 

Dagtemperaturen ventes at ligge på mellem 13 og 18 grader, mens der dog nogle dage vil være op til 22 grader. Det ventes dog, at ugen kommer til at ligge lidt under normalen hvad angår temperaturen.

Uge 23

I uge 23 er der endelig mulighed for, at vi kan få årets første sommerdag. Uge 23 begynder den 7. juni og strækker sig til den 13. juni.

Prognoserne fra DMI er ganske usikre, men i øjeblikket peger de på, at vi kommer til at få en tør og varm luftstrømning, der vil give os sol og temperaturer mellem 20 og 25 grader.

Senere på ugen ventes et vejrskifte dog, og det betyder mere gråt vejr samt nedbør og lavere temperaturer.

Vi skal altså helt til uge 23, før det begynder at ligne, at vi får årets første sommerdag.