Selvom der fortsat ikke er udsigt til forrygende vejr i Danmark, så kan flere danskere alligevel glæde sig over, at der kommer noget, der minder om sommervejr i dag.
Danmark bliver nemlig delt op i to, hvor den ene del vil få gråt og regnfuldt vejr, mens den anden del vil få nogen eller en del sol og temperaturer der nærmer sig de 20 grader.
DMI skriver i dag, at det er i den østlige del af landet, at man kan forvente sol og tørvejr og temperaturer omkring de 18 grader. Dermed er der altså godt nyt til folk på sjælland, mens jyderne må nøjes med højst 15 grader og en del regn.
Der ventes at falde en del regn på den jyske vestkyst, og det samme vil være tilfældet i store del af Midtjylland.
Umiddelbart ser det ud til, at den østlige del af Jylland samt Fyn og Sjælland går fri for regn i dag.
Vejret i denne uge
Resten af ugen byder desværre på en hel del grå skyer samt regn.
Tirsdag ventes skyet vejr med udbredt regn, dog klarer det op fra sydvest. Der ventes lidt torden og temperaturen vil ligge på mellem 10 og 15 grader.
Onsdag vil der være spredte byger mod øst, og der ventes generelt skyet vejr og regn i vest. Temperaturen vil ligge på mellem 10 og 15 grader.
Torsdag er der lidt eller nogen sol. Der vil være spredte byger med torden, mens temperaturen ligger sig mellem 10 og 15 grader.
Når vi rammer weekenden vil den være blandt med sol og spredte byger. Der kan også komme tordenvejr.
Temperaturen ventes at ligge på mellem 12 og 16 grader.