Hvis du ikke har noget vigtigt, du skal udenfor i dag, så bør du undlade at forlade dit hjem.
DMI har nemlig udsendt en kategori 2-varsel, hvilket ikke sker særlig ofte. En kategori 2-varsel betyder ifølge DMI, at vejret går hen og bliver farligt i dag.
DMI skriver i dag, at vi får et blæsevejr med vindstød af storm- eller orkanstyrke, og det vil bevæge sig fra vest og over resten af landet i løbet af eftermiddagne og aftenen.
Vindstød af stormstyrke forventes i hele landet, mens det dog kun vil være den jyske vestkyst, der får vindstød af orkanstyrke.
I løbet af natten vil vinden dog aftage, men mandag, tirsdag og onsdag vil også blive præget af kraftig vind.
Forhøjet vandstand
Grundet den kraftige vind flere dage i træk, vil der også være sandsynlighed for perioder med forhøjet vandstand. Det vil både være i Vadehavet, Vesterhavet og Limfjorden, at der kommer forhøjet vandstand, så man bør være særligt opmærksom, hvis man opholder sig disse steder.
Varslerne bliver løbende opdateret hos DMI, da der fortsat er risiko for, at der kan komme en regulær storm ind over landet.
Vi holder naturligvis øje, og vil løbende opdatere her på siden.