DMI har udsendt kategori 1-varsel: Det bliver voldsomt vejr

Henrik Rothenbücher

281 uger siden

|

30/07/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har opjusteret deres varsel, som i dag lyder på en kategori 1-varsel. Det betyder, at der er risiko for voldsomt vejr i løbet af dagen, så vær opmærksom ude i trafikken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan af og til være svært at have helt stort tillid til vejrudsigter, især når de rammer fuldstændig ved siden af. I går havde DMI udsendt en helt normal varsel, da de forventede, at der ville komme en hel del regn over det meste af landet, og lokalt var der sandsynlighed for skybrud.

Det kom der ikke, og faktisk endte det med at blive en rigtig varm dag, hvor der de fleste steder var tæt på 30 grader, mens nedbør var noget, man skulle kigge langt efter.

I dag burde den desværre være god nok. DMI har opjusteret deres varsel til en kategori 1-varsel, som betyder voldsomt vejr. Det gør de fordi, at der både er stor sandsynlighed for, at der vil komme lyn og torden, men også hagl og rigtig kraftige byger.

Om vejret i dag skriver DMI, at tirsdagen vil starte med lidt eller nogen sol og kun lokale byger. Temperaturen vil hurtigt stige til 25 grader, og derfor vil der blive dannet regn- og tordenbyger mange steder. 

Lokalt kan det blive rigtig kraftigt, og det kan medføre hagl.

Samtidig frygter DMI, at det kan ende med en ordentlig skylle hos mange danskere. Da luften næsten ligger stiller i Danmark, betyder det, at der vil falde meget vand samme sted, hvis himlen først åbner sig. Derfor er der udsigt til lokale skybrud, hvor der kan falde 25 til 35 millimeter på seks timer.

Vejret resten af ugen

Det er meget tvivlsomt, hvordan vejret kommer til at blive resten af ugen. Noget tyder dog på, at i morgen skulle gå hen og blive en ret kølig dag, hvor vi højst kommer til at få 20 grader. 

Dagene efter vil temperaturen stige igen, og de fleste dage i ugen vil den ligge på omkring de 18-23 grader, men der vil også være en stor risiko for regn og torden.

Især torsdag tyder det på, at der vil komme torden, og det skulle angiveligt kun være Nordjylland,der går fri. 

I weekenden får vi ganske godt vejr. Lørdag vil der blive helt op til 25 grader, og der er kun udsigter til enkelte byger, ellers vil vi få en del sol. Søndag vil temperaturen ligge på mellem 17 til 22 grader, nogen sol og enkelte byger.