Vi har nu taget hul på en ny uge, og der er ingen tvivl om, at vejret kommer til at blive en smule bedre end det, som vi har haft i den foregående uge.
Den bød primært på regn, kulde og en masse blæst, men blæsten ser umiddelbart ud til at være hørt op, og temperaturen ser ud til at stige igen.
I dag forventes det dog kun at blive op til seks grader, og dagen vil starte overskyet ud. Særligt i Jylland, hvor der også kan komme hagl og torden.
Senere på dagen vil der komme færre byger og sol enkelte steder. I løbet af natten vil der komme mere regn, og temperaturen forventes at ligge på mellem 2 og 5 grader.
Temperaturen resten af ugen
Tirsdag stiger temperaturen en del. Der vil der være mulighed for at mærke helt op til 9 graders varme. Der vil komme lidt regn sydfra, men det klarer op i løbet af dagen, hvor der måske kommer lidt sol.
Om aftenen og natten bliver det skyet med mere regn, og temperaturen forventes at ligge på 4 til 8 grader.
Onsdag bliver skyet med regn flere steder. Der kommer mellem 5 og 8 grader. Der kan komme kraftig vind, særligt i Sydvest og på Bornholm, som dog aftager senere.
Nattetemperaturen bliver rigtig kold, da der forventes helt ned til minus to grader.
Torsdag bliver en tør dag med nogen sol. Skyerne finder vej ind over landet om aftenen, hvor der kan komme regn. Temperaturen ligger på 7 grader, og falder til omkring 4 grader i løbet af natten.
Fredag bliver det overskyet med stedvis regn. Temperaturen ligger på 6 til 9 grader, mens der forventes at blive 4 grader om natten. Der kan komme hård vind ved kysterne.
Lørdag kommer der stedvis regn. Der bliver op til 9 grader i løbet af dagen, og ned til 5 grader om natten. Der vil være let til frisk vind.
Søndag er meget usikker. Temperaturen forventes ikke at ændre sig, men flere fronter passerer Danmark, og derfor kan vejret være svært at forudsige.