DMI: Det kan blive ret varmt i dag

Henrik Rothenbücher

276 uger siden

|

12/09/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der har ikke været meget at juble over ved det danske vejr i disse uger, men nu begynder det at se lidt bedre ud. i dag bliver det hvert fald en anelse varmere, og der kommer mindre regn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste danskere har efterhånden haft en følelse af, at det har regnet uafbrudt i flere døgn. Det har stort set også været tilfældet, men nu kommer der heldigvis en lille pause.

Den pause har også lidt varme med sig, og derfor kan det faktisk gå hen og blive en rigtig lun efterårsdag, hvor vi får mere sol end regn.

Ifølge DMI vil der fra morgenstunden være lidt eller måske nogen sol, og i løbet af dagen vil vi kun få enkelte regnbyger. Tager vi et kig på temperaturen, så vil vi få helt op mod 19 grader. Det er naturligvis ikke vejr til at hoppe på stranden i, men det er alligevel lunt nok til, at man kan smide det helt varme tøj.

Ud på aftenen begynder vejret så at blive lidt små-dårligt igen. Der vil bliver overskyet, og der vil komme en del regn.

Weekend vejret

I morgen går de fleste danskere på weekend, og det bliver en meget blandet en af slagsen. Fredag starter nemlig ud med endnu en omgang regn, hvor det dog primært er i den østlige del af landet, og senere på dagen vil der komme en del sol. 

Temperaturen vil ligge på mellem 15 og 18 grader.

Lørdag falder temperaturen en lille smule, så vi får mellem 15 og 17 grader. Til gengæld vil der komme mindre regn. Der vil komme lidt eller nogen sol først på dagen, og det vil komme til at blæse en smule med frisk vind og stedvis op til hård vind.

Søndag er der sandsynlighed for at få de 19 grader igen. Dagen starter tørt ud med lidt sol, men senere bliver det skyet, og der vil stedvis komme regn.

Nattetemperaturen vil være mellem 10 til 15 grader.