En rigtig stor del af den danske befolkning er tvunget til at blive indendøre i løbet af de næste stykke tid. Det skyldes coronavirussen, der spreder sig i det meste af verden, og det betyder, at færre danskere vil opholde sig udenfor i den kommende tid.
Hvis man endelig skal finde noget positivt i det, så må det være, at vejret bestemt heller ikke frister til at være udenfor, og dermed kan man vel godt kalde det for en slags karantænevejr.
I dag bliver det mest skyet og med masser af regn. Det vil klare op i løbet af eftermiddagen, hvor der forventes at blive mellem 7 og 10 grader.
I nat forventes temperaturen at falde til mellem 1 og 5 graders varme, så det bliver ikke just varmt.
Helt ned til -5 grader
Selvom der i løbet af denne uge var udsigt til flere dage med mere end 10 graders varme, så har vejrudsigten ændret sig markant.
Enkelte dage vil temperaturen stadig læne sig op af de 10 grader, mens den til gengæld tager en 180 graders vending i løbet af natten.
Spoler vi tiden hen og kigger på vejret natten til lørdag, så bliver der helt ned til -5 grader. Det samme er også tilfældet, når vi kigger på vejret natten til søndag.
Det gennemgående tema for vejrudsigten er dog, at det bliver præget af gråt vejr, skyer og lidt vind. Ikke et vejr man har lyst til at opholde sig meget ude i, og derfor behøver man heldigvis ikke at se misundeligt til, hvis man sidder derhjemme i karantæne for coronavirussen.