DMI advarer danskere over hele landet

Henrik Rothenbücher

196 uger siden

|

15/02/2021
Indland
Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.
DMI advarer nu danskerne over hele landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi begynder snart at kunne se enden på de massive kuldegrader og de store mængder sne, der ligger rundt omkring i det danske land.

Inden plusgraderne venter, skal vi dog gennem en værre omgang, som har fået DMI til at udsende en kategori 1-varsel i hele Danmark.

Kategori 1-varsel betyder voldsomt vejr ifølge DMIs hjemmeside, og det er den mindst farlige af tre kategorier.

Årsagen til den landsdækkende varsel, skal findes i, at DMI forventer både tæt tåge, snefygning og mulig snestorm.

Den første varsel lyder på mulig snestorm, og den er allerede trådt i kraft i dag klokken 12.00. Den strækker sig til klokken 22.00. 

Her er der risiko for snestorm, da der kommer frisk vind til kuling og samtidig snefald i en periode på seks timer, hvor der falder over 10 centimeter sne. Snestorm kan hurtigt medføre lukning af diverse veje, så vær opmærksom på dette.

Varsel nummer 2

Den anden varsel træder i kraft på forskellige tidspunkter i løbet af døgnet. I Sydjylland og på Fyn forventes den at træde i kraft klokken 20.00 og den strækker sig til klokken 16.00 i morgen.

I resten af landet forventes varslen at træde i kraft klokken 00.00, og den strækker sig ligeledes til klokken 16.00.

Grundet de stor varsler, bør du være påpasselig, hvis du bevæger dig ud i trafikken.