DMI: -15 grader og det er blot en forsmag

Henrik Rothenbücher

203 uger siden

|

03/02/2021
Det kommer ikke til at blive varmere de næste par dage, tværtimod.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du synes det har været koldt de seneste par dage, så skal du bare vente dig. I løbet af i dag og de kommende dage, bliver det nemlig bidende koldt, og takket være en omgang blæst vil det føles endnu koldere.

Anja Bodholdt der er vagthavende meteorolog hos DMI, fortæller i dag til B.T, at der forventes jævn til hård vind i dag, og hvis temperaturen ligger omkring de 0 grader, så vil det betyde, at det føles som -12 til -15 graders frost.

Det bliver altså rigtig koldt i dag, men det blive ikke bedre de næste par dage. Anja Bodholdt fortæller nemlig, at i dag onsdag blot er en forsmag, da vinden vil trappe op i den kommende tid, mens temperaturen ligeledes falder. Dermed vil det blot føles endnu koldere i vejret i løbet af de kommende seks dage.

Vejrudsigten resten af ugen

Foruden det ekstremt kolde vejr, så vil der i dag onsdag falde sne flere steder i landet.

Torsdag forventes skyet vejr med sne i perioder. Temperaturen forventes at ligge mellem -2 og 2 graders varme.

Fredag vil der hele døgnet været skyet, og i den vestlige del af landet, vil der være perioder med sne eller slud. Lokalt kan der komme snefygning, og temperaturer ned til -4 grader.

Lørdag vil der komme lette snebyger. Temperaturer mellem -3 til 1 grader.

Søndag fortsat skyet, og der forventes sne i den sydlige halvdel af landet, dog trækker det nordpå i løbet af dagen. Temperaturen vil ligge mellem 0 og -4 grader.

I starten af den kommende uge er der fortsat ikke udsigt til, at temperaturen kommer til at stige. Det vil fortsat være blæsende, skyet og med sne.