Disse danskere skal passe på: Skattesmæk i horisonten

Nicolai H

5 uger siden

|

19/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vurderingsstyrelsen har udsendt vigtig advarsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ejere af erhvervsejendomme kan se frem til en tungere skattebyrde, efter Vurderingsstyrelsen er begyndt at udsende nye skattebilletter.

De nye vurderinger, som er de første i mere end ti år, betyder, at mange virksomheder nu skal betale væsentligt mere i grundskyld end tidligere.

Det skriver Vurderinsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Selskaber, der ejer kontorer, butikker eller produktionsanlæg, bliver nu opkrævet grundskyld baseret på de foreløbige vurderinger fra 2023. I nogle kommuner betyder det også en stigning i den såkaldte dækningsafgift, der opkræves af virksomheder.

For mange virksomheder kan de nye vurderinger dog vise sig at være skæve, da de endelige vurderinger endnu ikke er på plads. I sådanne tilfælde opfordrer Vurderingsstyrelsen til, at virksomheder indgiver en klage.

Ejere af erhvervsejendomme skal vænne sig til en højere regning, og det er der en god grund til, mener Vurderingsstyrelsen.

"Erhvervsejendommene har ikke fået en vurdering i over 10 år, og de tidligere vurderinger har i nogle tilfælde været lave. Derfor vil nogle erhvervsejendomme opleve store stigninger. Stigningerne bliver dog indfaset over flere år for at give en bedre overgang til de nye erhvervsvurderinger," udtaler Anne-Sofie Jensen fra Vurderingsstyrelsen.

For at dæmpe konsekvenserne har myndighederne sat et loft over, hvor meget skatten kan stige årligt. For almindelige erhvervsejendomme, udlejningsejendomme og ejendomme med andelsboliger kan stigningen maksimalt være 4,75 procent af den fuldt indfasede grundskyld om året. For almennyttige boliger er loftet 3,5 procent.

Hvis en erhvervsejendom er omfattet af dækningsafgiften, er årlig skattestigning begrænset til 10 procent.

Den nye skattebombe vil uden tvivl ramme mange virksomheder hårdt, særligt dem, der ejer store erhvervsejendomme. For virksomheder, der allerede kæmper med stigende omkostninger til energi, lønninger og inflation, kan den ekstra udgift blive en uventet byrde.

Samtidig kan det føre til, at flere virksomheder vælger at sælge deres ejendomme eller omlægge deres driftsomkostninger for at klare de højere skatteudgifter.