Dette land kan blive lukket for danskerne

Henrik Rothenbücher

228 uger siden

|

07/08/2020
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I går lukkede regeringen ned for Spanien og Andorra, og snart kan endnu et land komme på listen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere var i går triste over, at regeringen frarådede alle ikke nødvendige rejser til Spanien i går. Årsagen var naturligvis, at coronasmitten havde taget til i Spanien, og derfor vil regeringen gerne holde danskerne væk derfra.

Spanien er dog ikke det eneste land, der har oplevet en stigning i antallet af smittede, og derfor er der potentiale for, at regeringen vælger at lukke ned for endnu flere lande.

Et af de lande der i øjeblikket balancerer på grænsen til at blive ‘lukket’ for danskere, er Belgien.

Det kræver, at der er mindst 30 nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere om ugen, hvis regeringen skal fraråde danskere at rejse til et land. I løbet af de senest to uger, har Belgien haft intet mindre end 25.4 smittede per 100.000 indbyggere, og de begynder derfor at nærme sig listen over lande, danskerne ikke får lov til at besøge med god samvittighed.

Disse lande frarådes danskere at rejse til

Selvom regeringen fraråder rejser til forskellige lande, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke må tage af sted. Det står dig frit for, at rejse til Spanien, hvis det er det, som du har lyst til, men eftersom regeringen ikke længere anbefaler det, vil du kunne blive ramt økonomisk.

Eksempelvis kan din arbejdsplads kræve, at du tager i 14 dages karantæne, når du kommer hjem fra landet. 14 dage du vel og mærke selv skal betale.

I øjeblikket fraråder regeringen danskere at rejse til Spanien, Andorra, Luxembourg, Rumænien og Bulgarien af de lande, der er i Europa.