Det kan blive dyrt at komme til frisør efter genåbning

Henrik Rothenbücher

196 uger siden

|

22/03/2021
Indland
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Det kan gå hen og blive dyrere end normalt, når du sætter dig i frisørstolen efter den kommende genåbning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange danskere står i den samme situation. Håret er blevet rigtig langt, og det trænger i den grad til at blive klippet.

Desværre så kan det endnu ikke lade sig gøre at komme til frisør, og derfor er en af de eneste løsninger, at man tager chancen og klipper sig selv eller lader en bekendt klippe en.

I øjeblikket er der en forventning om, at frisørerne kommer til at åbne op igen efter påske, men hvis det bliver tilfældet, så kan du godt forvente, at der skal lidt flere penge op ad lommen for at blive klippet.

DR Nyhederne har nemlig ringet rundt til flere frisører i landet, og her er svaret fra mange, at priserne bliver skruet op på grund af nedlukningen.

En af de frisører DR har ringet til, er Maria Quist, der har salonerne ‘House of Fashion’ i Aabenraa og Haderslev. Når kunderne kommer forbi hendes saloner, kan de godt regne med, at det bliver en dyrere fornøjelse end normalt.

“Vi gør det, fordi vi har behov for det. Det er en lang nedlukning, og det koster mange penge for mig hver måned. Mine ansatte skal arbejde dobbelt så hurtigt, når vi går i gang, for at tjene noget af det ind, som vi har tabt,” lyder det fra Maria Quist til DR Nyhederne.

Mange frisører har samme holdning som Maria, og de skruer derfor priserne op, når kunderne atter må sætte sig i frisørstolene, uden at skulle tænke på nedlukninger.

Det er endnu ikke fastslået, hvornår frisørerne må åbne op igen, men det forventes at blive efter påske, og derfor regner de fleste med, at de kan åbne på den 6. april.